O-Man(d)

by leah 8. April 2007 15:31
Lidt ferie er altid godt. Denne gang tog vi til Oman. Det er simpelthen et fantastisk land. Udover det evigt flotte solskinsvejr bød det på bjerge, flodlejer og ikke mindst en meget rig historie. Oman har af den ene eller anden grund altid ligget i krig med sine naboer eller ført blodige borgerkrige. Den nuværende Sultan Qaboo afsatte sin far i 1970 og bragte dermed endelig fred til landet. Oman er dog præget af disse krige, idet hver flække og fiskeleje har et fort eller en fæstning. Nogle er som i Bahrain bygget af Portugeserne, men de fleste er bygget af omanierne selv. Det betød dog, at der seværdighedsmæssigt ikke var meget andet at byde på end gamle forts eller gamle souqs for foden af disse forts. Men sikke forts. Det ene mere impornerende end det andet.

Til forskel fra Bahrain, har Oman meget natur at byde på. Bjergene var smukke med de mest fantastiske røde, okkergule og grågrønne farver. Imellem bjergene går der utallige wadi'er - udtørrede floder - der i regnsæsonen fører vandet fra bjergene til havet. Plantelivet omkring disse wadi'er er fantastiske, men desværre sker der mange uheld her med døden til følge, fordi folk camperer i wadi'erne og bliver overrasket af hastige vandstrømninger fra bjergene.


Omans hovedstad Muscat huser sultanens palads. Det er omgivet af to fort, der endnu bruges af det omanske militær. Muscat ligger smukt ud til havet, og minder mest af alt om et mindre fiskeleje. Der er i Oman regler for byggeri. Alle bebyggelser skal være i traditionel arabisk stil. Det vil sige, der sættes krav til højde, stil og æstetik, så de store højhuse, både Bahrain og Dubai præsenterer, eksisterer slet ikke i Oman. Dette gør, at landet får et meget hyggeligt og proviensielt udseende.

Som der nok kan læses ud af disse linjer, var vi meget imponeret over Oman. Se blot deres busskure. Dettog heller ikke lang tid at regne ud, hvorfor det hedder O-Man(d). Vi så ufattelig få kvinder på gaderne. Tilgengæld bar de få, vi så, ikke de sorte abayaer, men farverige kjortler og bukser. Også mændenes Dishdasha'er var i flotte farver modsat de kedelig hvide med rødternede viskestykker, der findes i Bahrain. Vi kan kun varmt anbefale andre at tage på ferie i Oman.

Be the first to rate this post

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Tags:

Comments

Add comment


(Will show your Gravatar icon)  

  Country flag

biuquote
  • Comment
  • Preview
Loading



Powered by BlogEngine.NET 1.4.5.0
Theme by Mads Kristensen