Så blev det ferie tid og vi smuttede til Nepal. Første stop var Chitwan National Park i det sydlige Nepal. Vi tog på jungle safari på elefant ryg. Det var i sig selv en stor oplevelse. Der var ikke mange dyr at se, og ingen tigre i nærheden, så vi bliver nødt til at tage tilbage senere. Vi boede meget spartansk. Vi havde kun strøm 1 time om morgenen og 4 timer om aftenen. Vandet blev opvarmet af solceller, så et varmt bad kunne vi kun få midt på dagen. Temperaturen var omkring 10-12 grader om natten, og måske 20 grader midt på dagen. vi blev selvfølgelig forkølede, for der var ingen varme i værelserne. Så vi var i junglen i 3 dage uden hverken kleenex, strepsil eller otrivin. Det blev naturligvis indkøbt så snart vi kom tilbage til civilisationen.
Dernæst tog vi til Pokhara for at se Himalaya bjergene. Vi klatrede ikke op, men kastede os ud fra en klippe og paraglide'ede ned i dalen. Straks bagefter tog vi på riverrafting ned af Seti-floden. Vi havde fået at vide, at vi bare skulle have shorts og t-shirts på, men vandet var is-koldt, og vores guider gjorde deres bedste for at sørge for, at vi var fuldstændig gennemblødte inden vi var færdige. Lige noget til at holde vores forkølelser gående.
Det var først i Pokhara, at vi mødte Nepal. Landet er et turist mareridt med køer på gaderne. Hvor man end vender sig hen, er der turistfælder. Heldigvis er det opvejet af den fantastisk natur, man finder overalt i Nepal.
Sidste dag fløj vi til Kathmandu. Her skulle vi sidde i venstre side af flyet, for at få den fantastiske udsigt til Himalaya. Det vidste rejseselskabet fra Japan desværre også, så de løb ud til flyveren. Vi slog dem dog med adskellige europæiske benlængder uden at løbe, så vi fik rigtig gode pladser.
I Kathmandu fik vi endelig tid til at se nogle af Nepals mange templer. Vi var også ved at være over vores snue, så vi nu kunne lugte hvor forfærdeligt al deres røgelse og ofringer lugter. De ofrer alle vegne. Ikke kun i templerne, men på gader og stræder. Rotterne i Nepal må være på størrelse med hunde med al den let tilgængelige mad. Dele af deres ofringer smører de i panden på sig selv, så man kigger lige en extra gang, når man ser en nepaleser med ris i panden. Det er rent ud sagt noget værre svineri.
Men templerne er meget flotte og det meget finurligt udførte træskærerarbejde var værd at beundre, men ikke noget for børn og svage sjæle.
Subscribe