| Housewife >>

De første indtryk

by leah 30. July 2006 19:01

Nå, vi kom så herned, men alle vores ting står stadig på Frederiksberg, så vi er ikke kommet helt på plads endnu. Huset er dog fint, lidt slidt men nymalet, og lidt møbler har vi da også fået skaffet os. Vi bor ti minutter fra hovedstaden Manama, i en forstad (Frederiksberg) og et hurtigt smut op på landevejen (Godthåbsvej) så når vi til hovedvejen gennem byen (Åboulevard-H.C. Andersens) der naturligvis leder til en lille bro over til næste ø (Amager) hvor lufthavnen ligger ude for enden. Så det er jo næsten ligesom at være hjemme i Danmark.

Her i Bahrain kommer "svenskerne" også over broen i weekenden. Bahrain er landfast med Saudi-arabien via en bro, og "svenskerne" kan komme ind i Bahrain uden pas og visum. De kommer naturligvis for at drikke sig fulde, hvorefter de drøner rundt i byen og laver ballade. Ligesom hjemme i Danmark!!! Saudierne er forfærdelige billister, så det er farligt at køre gennem byen torsdag aften. Bahrainerne er heller ikke gode billister, hvorfor man er nødt til at have en STOR bil. Det er for os blevet til en 1,9 tons! Ford Explorer. Det handler om at være størst skulle man blive involveret i et trafik uheld. Dem er der over 60.000 af om året, hvilket er godt klaret for en befolkning på kun godt 700.000.
Så er der det med alkoholen. Alkohol er forbudt i Saudi-Arabien, hvorfor saudierne valfarter hertil. Alkohol kan dog kun købes på den lokale udgave af spritbolaget og kun af ikke-muslimer. Muslimerne skal altså have nogen til at handle for dem. Derfor står der altid en masse indere og pakistanere foran alkohol-butikkerne. De går så ind og handler for muslimerne. Det er dog muligt for alle at købe alkohol på de barer og resaturanter, der har en tilladelse til alkohol salg. Neptun og tuborg guld var endda på tilbud i denne uge i alkohol-butikken. 24 50cl dåser for 160,- kr. Meget billigt. Det koster normalt over 200,- kr for en almindelig ramme øl. Vin er endnu dyrere.

Vi savner sådan set ikke Danmark, idet vi konstant finder ting "vi kender hjemmefra". Det er Georg Jensen, Eva solo og Trio, Zone, Bodum og hvad de hedder alle sammen. Dertil kommer naturligvis Arla, Lurpak, danske smørkager mm. Svinekød er det også til at få, så det mangler vi heller ikke. Vi har endnu kun set et dansk flag - naturligvis med et stort sort kryds over, og da det hang på en moske, går jeg ud fra at den supplerende tekst på arabisk ikke var specielt rosende.

Folket hernede er et ganske hyggeligt et. De har en god form for humor og er meget venlige og kontakt søgende. Vores naboer er faktisk Saudier. Said borer efter vand i Saudi-arabien og pendler derfor til "Sverige" hver dag. Hans hustru Lina arbejder også i Saudi-arabien. De er meget venlige folk, men er ligesom 90% af befolkningen iklædt traditionelt tøj. dvs. helt hvid lang kjole/skjorte med tørklæde og bilring på hovedet til manden, og lange sorte gevanter og tørklæde til hustruen.
Efter Lina konsekvent havde taget vores parkeringsplads ved huset flere dage i træk, følte hun at en undskyldning var plads og troppede derfor op med lidt arabisk konfekt, hun selv havde lavet. Jeg tog det over til en anden pilot-græsenke i compoundet, så vi kunne smage. Det var som at spise sæbe, så det røg lige i skraldespanden. Ikke desto mindre følte jeg, at jeg måtte give noget tilgengæld, så hun fik en pose haribo, da jeg afleverede hendes konfekt-fad. Carsten og jeg blev dog straks inviteret indenfor til en øl og snacks. De snakkede et halvt øre af, fortalte vittigheder og var ret sjofle. Og så havde de helt almindeligt tøj på som os andre. Alle fordomme blev visket væk. De har selvfølgelig en anden kultur - Lina er kone nr. 2, så Saids kone nr. 1 med børn bor i Saudi-Arabien - men ellers er der ikke den store forskel på "os" og "dem".

Deres kontorkultur er dog meget forskellig. Det er meget med besværlige processer, stempler og underskrifter, for at få bare den mindste ting igennem. I denne uge vil vi forsøge at få vores CPR nummer ordnet. Først får vi udstedt et midlertidigt, hvorefter turen går fra kontor til kontor - selvfølgelig i flere forskellige byer - så vi et sted kan få et stempel og et andet sted en underskrift, der verificerer stemplet. Det er ikke nemt, men det lykkedes nogenlunde. I morgen skal vi så via Carstens arbejde, der er vores "sponsor", forsøge at få udstedt et permanent CPR. Det skal jo nok lykkes, problemet er, at det tager alt for langt tid.

Men som I nok kan forstår, så går det faktisk udemærket. Det er pokkers varmt (44-45 grader i skyggen), og luftfugtigheden er mindst 80% og vil kun blive højere her i August. Derefter skulle det blive bedre og under de 40 grader, og endelig starter grill-sæsonen til september, hvor det er til at være ude om aftenen. Det glæder vi os til, men vil nu glæde os over vores A/C, og at de i Bahrain forstår at have nok elektricitet, så vi ikke får californiske tilstande. Det skal jo nok passe jeg når at få en rigtig sommerforkølelse, for enhver butik eller mall med respekt for sig selv har en temperatur på 21-22 grader, så med et spring på 20-25 grader fra ude til inde, er der lagt op til en ordentlig forkølelse.

Be the first to rate this post

Currently 0/5 Stars.
1
2
3
4
5

Tags:

9 lande på 14 dageDet eneste, vi ønskede os i bryllupsgave, var lidt til en bryllupsrejse. Den har vi så holdt nu. Vi ...Sikke tiden er gåetJeg er stor beundrer af enevælden, og den er ikke blevet mindre, efter jeg er kommet til Bahrain. Te...Vil du grave?Jeg fik endelige taget mig sammen til at kontakte Moesgaard Museum i Aarhus, og de havde et lille gr...