5. maj kom befrielsen. Efter flere måneders planlægning, diskussioner og beslutninger løb vores bryllup af stablen først i Frederiksberg slotskirke og derefter på Hotel Josty. Vi havde en rigtig dejlig dag og er af det indtryk, at også vores gæster hyggede sig.
Vi havde et fantastisk godt vejr. Solen skinnede hele dagen, hvilket blot gjorde dagen endnu bedre.
Dagen efter var vi meget trætte, men havde en befriende følelse, fordi alting var gået så godt. Tusind tak skal lyde til alle vore gæster, og alle dem, der tænkte på os på denne dag.
Inden vi skulle hjem tog vi hul på lidt bryllupsrejse med et stop i Paris. Vi havde 2 og en halv dag til at se Louvre, Versailles, Triumfbue, La Defense, Notre Dame,Concordepladsen og meget meget mere. Til sidst kunne vi næsten ikke gå mere. Men så var det blevet tid til at shoppe, så vi blev ved med at gå.Sidste aften tog vi op i Eiffeltårnet. Her ventede vi først i kø for at få billet, så i kø til elevator til 2.sal og så i kø til elevator til 3. sal. Da vi så skulle ned, stod vi igen i kø til elevatoren tilbage til 2. sal. Her stod vi i kø for at komme helt ned, men valgte dog at springe af på 1. sal for lige at se Paris herfra. Da vi skulle stå i kø til den sidste elevatortur ned, slap Carstens tålmodighed op, og vi endte med at gå ned af trapperne fra 1. sal. Vi var i Eiffeltårnet i 2 timer, men gik kun omkring i små 15. minutter. Resten af tiden stod vi i kø.
Kun handicappede og svært gående kunne springe den lange kø over. Mens vi ventede kom et ægtepar, hvor damen brugte krykker. De blev ført uden om køen, så de kunne købe billetter. Da der efterfølgende ikke blev åbnet op for hegnet, så ægteparret kunne komme hen til elevatoren, kravlede de over hegnet! Hvis man kan planke et hegn, så kan man vel også stå i kø som alle andre?
Nu er vi hjemme igen i Bahrain, hvor lille Mille blev meget glad for at se os. Hun har efter sigende været bund ulykkelig over, at vi var væk. Nu løber hun dog glad omkring og skal hele tiden kæles og kløs bag ørerne.
Subscribe