Efter 2 dage på havet lagde vi til i Tallinn i Estland. Her gik vi ind i den gamle bydel, men gik lige igennem for hurtigt at finde en tandklinik. Carsten havde været så uheldig at knække en tand på et kyllingeben allerede første aften på skibet. De forstod ikke et ord engelsk, og vi ikke et ord estisk, men billigt det var det. Vi nåede da at se lidt af byen, inden vi igen skulle være tilbage på skibet.
Næste morgen lagde vi til i Skt Petersborg. Vi kunne kun komme fra borde, hvis vi skulle med på en guidet tur, så den købte vi i dyre domme. Guiden Natascha førte os målbevidst rundt i det meste af Skt. Peterborg som en anden flok får. Der var stop ved flere souvenir-shops, hvor vi også kunne få et gratis skud vodka. Det første var allerede klokken halv elleve om formiddagen. Fy for pokker. 
Næste dag ankom vi til Helsinki. Det var en lidt kedelig by, så det var godt vi kun skulle blive der et par timer. Fuglene her på muren var faktisk overvågningskameraer. En sjov måde at kamuflere noget, der ellers er frygtelig grimt at have hængende.Vi skulle have været i Stockholm, men det blev stormvejr, så havnemesteren ville ikke lade mega-skibet Costa Magica sejle ind. Så vi 'vandt ' en extra dag på havet med vores ynglingsitalienere og deres evindelige pasta.
Efter en uge på havet tog vi nattoget til Frankfurt, hvor vi lejede en bil. Første stop var Luxembourg. Der var ikke så meget at se, men Storhertugens lille hus fik vi da set. Herfra kørte vi videre til Belgien for at besøge Steeve og Annick. Men målet var, at vi skulle besøge Tyskland. Så med et hurtigt stop på en tankstation i Holland satte vi kurs mod München.Vi kørte hele dagen og endte ved vores første mål Dachau ved nitiden samme aften. Men der var ikke plads på herberget. ALLE hoteller var fyldt op, for Oktoberfesten skulle snart begynde. Dertil var der en kæmpe bilmesse, så der var bare ikke et værelse at få. Henad midnat var vi endt på et mindre gæstgiveri, som heller ikke kunne hjælpe os. Kromutter ringede velvilligt til flere hoteller dog uden held. Så tilbød hun os en øl, som vi gladeligt tog imod. Betale måtte vi ikke. Hvis ikke hun kunne skaffe os et værelse, ja så måtte vi ikke betale for vores drinks. Dernæst satte vi os ned sammen med de lokale, og fik en hyggelig samtale - på tysk! Nu har vi jo ikke talt tysk i mange år, og de kunne da vist ikke sige et ord på engelsk, så vi måtte bare forsøge os frem. Inden vi havde set os om, havde en ad de lokale ringet hjem og fået stillet en luftmadras frem til os. Så vi tilbragte natten hos Christian og Iris Link. Eller det vil sige, først sad vi på deres terrasse og drak øl med dem, indtil naboerne omkring klokken 2 ringede og klagede over larmen. Så sov vi et par timer på luftmadrassen, fik et varmt bad og et godt tysk morgenbord. Deres gæstfrihed var enorm. Vi har så tilgengæld lovet dem et sted at sove i Danmark, skulle de nogensinde får brug for det. Så skulle der engang stå en Herr und Frau Link på jeres dørtrin, så ved I nu hvorfor.
Første besøg i Tyskland var KZ- lejren i Dachau. Den var forlængst revet ned. Kun lidt vagttårne og en hovedbygning stod tilbage. Der var dog blevet genopført to barakker og afmærket hvor, de andre 40 havde ligget i sin tid. Bagerst på grunden stod endnu de ovne, hvor døde fanger blev kremeret. Dachau var en arbejdslejr og ikke en dødslejr, selvom folk alligevel døde som fluer. 
Fra Dachau kørte vi videre ind i selve München. Det er en fantisk flot by. På grund af Oktoberfesten naturligvis fyldt op med folk. Der var så meget at se, og vi havde ikke så meget tid, så vi må tilbage hertil engang - og så huske at have bestilt et værelse i forvejen.
Vi satte hurtigt kurs mod Alperne. Lært af erfaring fra aftenen før handlede det om hurtigt at få skaffet os et værelse til natten. Allerede klokken 5 havde vi fundet et tæt på vores næste destination, Obersalzberg. Her skulle se Hitlers residens udenfor Berlin, Berghof. Den havde amerikanerne dog sprængt i luften, så der var ikke noget at se. Til gengæld kunne vi komme op og se Ørnereden på toppen af bjerget. Først med bus og dernæst med en messingelevator specieldessignet til Hitler de sidste 124 meter op på toppen. Amerikanerne ville også have sprængt dette Nazi-mødested i stykker, men var blevet forhindret af en lokal tysk embedsmand. Det ville også være synd, for sikke et håndværkat få bygget dette sted. For at forhindre at Ørnereden skulle blive et minde om Hitler, er det nu på værste vis blevet omdannet til restaurant med dertil hørende ølreklamer og ternede duge. Men sikke en udsigt.
Så gik turen videre til Østrig og Salzburg. Smukt beliggende mellem bjergene og med deres eget borganlæg tronene over sig, ligger denne lille hyggelige by. Der var marked og fest på alle byens mange torve, så der var masser at se på. Vi gik hele vejen op for at se borgen. Denne bispeborg var prægtig og herfra havde vi en fantastisk udsigt over hele området. Vi var dog for trætte til at gå ned, så her tog vi kabelbanen.Fra Salzburg kørte vi tilbage til Frankfurt, så vi kunne nå et fly til Bahrain næste dag. Vi havde endnu engang bestilt et værelse på forhånd, så vi undgik ubehagelige overraskelser. Men sikke 14 dage. 9 lande blev det til. Det var lidt amerikansk til sidst. Ikke desto mindre ved vi nu, at vi helt sikkert skal holde ferie i Tyskland igen. Mon ikke vi kan få et værelse hos Herr und Frau Link.
Subscribe