Det måtte jo ske.

Efter 4 år i Bahrain blev vi påkørt på vej hjem fra Seef Mall. På den nye flyover mod Manama holdt jeg og ventede på at bilerne fra lyskrydset var kørt forbi. Til sidst kom der en pickup flyvende rundt om hjørnet, så jeg blev pænt holdende, men det gjorde damen bagved ikke! Carsten fløj ud af bilen og jeg ligeså. Hun blev bare siddende. Vi ringede til Traffic police, hun blev siddende og talte med sin veninde. Da alt var aftalt med Traffic Police, drønede hun afsted til deres kontor, så da vi nåede frem havde hun allerede underskrevet politirapporten. Politibetjenten spurgte blot, om jeg ville indrømme, at jeg havde bakket ind i hende!!! Nej, det ville jeg ikke. Så begyndte han at grine og snakkede videre på arabisk med hende. Carsten og jeg var i det røde felt, og Carsten fik lige sagt et par sandheder inden politibetjenten bestemt bad ham sætte sig ned og tie stille!

Hun havde taget skylden for ulykken, hun havde jo kørt op i mig. Papirerne var i orden og de næste 3 dage kørte jeg spidsrod mellem forsikringen og værkstedet for at få de sidste detaljer på plads. Volvoen er nu repareret. Den skulle bare have en ny kofanger og ordnes lidt ved bagklappen. Vi har endnu ikke modtaget en regning fra forsikringen, så vi krydser fingre for, at det hele er ude af verden og hun ikke har ændret mening og frasagt sig skylden alligevel.