Min visa agent

by leah 29. July 2009 12:19

I Bahrain er man nødt til at have en visa agent. Det er umuligt for andre end visa agenten at forny opholdstilladelse, udstede CPR-kort mm. Min visa agent hedder Ali. Ali er ikke bare Bahraini men også stærkt troende muslim. Ligesom de fleste stærkt troende shia muslimer har han en mørk plet i panden fra at knæle så meget for Gud. Dertil har han konstant koraenen kørende på lydbånd i baggrunden.

 

Ali vil meget gerne sprede det gode budskab fra koranen og benytter enhver lejlighed til at oplyse om fortræffelighederne i koranen. Så udstedelsen af et nyt CPR-kort betyder, at man altid får et par bevingede ord med på vejen.

 

For eksempel er han meget opmærksom på, at de kristne også er Guds folk. Han kunne derfor fortælle mig, at når den sidste dag kommer, vil Profet Muhammad gå i forbøn for muslimerne og profeten Isa (Jesus) gå i forbøn for de kristne hos Gud, så de ikke skal være så længe i skærsilden og komme hurtigere i himmelen. Jeg spurgte naturligvis hvilken profet, der ville gå i forbøn for jøderne. Ali svarede tørt, at jøderne ville brænde op i helvede!

 

Ali har selv oplevet Guds gavmildhed. Da han efter 18 års ægteskab endnu ikke havde fået nogle børn, hvilket er ganske uhørt i disse egne, rejste han med hustruen til Irak for at besøge Iman Husseins grav. De kunne ikke komme ind til graven, men et par vagter tillod at de kiggede ind gennem et hul i væggen. Her bad Ali for sin hustru og 2 måneder efter besøget blev hun gravid med ikke et men to børn. Se, det var i sandhed et mirakel. 

Da jeg i dag besøgte Ali konstaterede han straks, at jeg måtte være gravid. Det undrede ham dog ikke, for han havde jo bedt for mig. 

Han ville også gerne give mig lidt råd med på vejen. Jeg skal spise kvædefrugt (Quince), for så får man smukke børn.

Be the first to rate this post

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Tags:

Powered by BlogEngine.NET 1.4.5.0
Theme by Mads Kristensen