Karina's Blog

We'll always have Paris...

Karina Porse Rasmussen — Sat, 05 Apr 2008 18:03:00 +0000

Paris is a wonderfull city, me and Jakob enjoyed it very very much. Of course we had to see all the tourist-things; spend 3 hours at Louvre museum, sailed down the Seine, went to Mont Matre to see Sacre Cæur and of course Moulin Rouge, went up in the Arch of Triumph to view Paris from above, saw beautiful but very gothic Notre Dame - it was even more horrifying by nighttime however still beautiful, went by Place de la Concorde where members of the bougeoisie - nobility of Paris - were executed in the guillotine during the French Revolution, walked down Champs-Élysées while dreaming about all the wonderfull things we could buy if we were loaded...had breakfast at a cemetery acompanyed by Jim Morrison from The Doors, it was suppossed to be the largest green area in Paris but compared to Assistent Kirkegården in Copenhagen it was nothing, not even grass was to be found, only lifeless trees and graveyard-stones. We never went up the Eiffel Tower but we went by it many times. We waited for the perfect weather that never came, guess we'll have to do it next time:)

My christmas present from Jakob was this wonderfull trip to Paris. Imagine my surprice, the best present ever!! So we went to romantic Paris, spend all day holding hands as lovers do, and enjoyed being just the two of us for four wonderfull days with no interruptions. We walked a lot, and there are stairways everywhere, mostly in the Metro...aching legs and feet every night:( You know the saying how french women stay in shape; eat small portions and run up stairs all day. I agree on the exercise but the portions in France are not small - at least not the places we ate. Maybe that only counts in the expensive and highclass restaurants? Anyways, you always have prejudices when you visit foreign places and Paris is no exception. Lousy at speaking english, or at least with a heavy accent that makes it impossible to understand what they are saying. We were very surpriced when we experienced that the museums of Louvre was in French only. Luckely Jakob is very good at reading French, so we managed a few translations, however it kinda ruined the whole exhibition when we couldn't understand what we were looking at:)

We met Laure for at few hours at a cafe. It was so good to see her again, she hadn't changed one bit. Still fast-talking, sweet, a little bit confused and in a good mood. Made me miss the days in Toronto, we always had a good time when we went out or just hanged out in the kitchen. Alas, those days are gone but it's so good that we can see eachother across Europe in stead. Me like:)

It was an awesome, relaxing and romantic vacation, and I can't wait untill next time me and Jakob needs a get-away:)

All my excuses...bad ones...

Karina Porse Rasmussen — Mon, 10 Mar 2008 20:23:00 +0000

And I have plenty!!! Of course my excuses are regarding WHY I haven't published anything on my blog since October.

1) I waited for Kerstin to send me pictures from our reunion in Copenhagen. Still haven't seen the pictures, KERSTIN!!! So, sorry guys. I was looking forward to show you pictures from the little mermaid and other exciting exhibitions in Copenhagen - actually can't remember everything from that weekend, it's been a while... :)
2) Exams and preparing for exams engaged me most of December and January. School must come first at all times, at least that's what my Mom always tells me:)
3) Christmas!! Visiting family and friends, celebrating a week of vacation the old fashioned way (hangovers...), where one should be studying but just couldn't focus (or be bothered....sorry Mom!).
4) School starting again, everything is new and expensive (buying new books). A new semester, new promises to oneself - THIS time I will be serious, THIS time I will study! Well, we're halfway there, I've been more serious, studied a bit more. Hopefully I will catch up when Easter is over.

Well, I could go on and on with the bad excuses, when really what has been the biggest problem is my lazyness. I will try and do better, promise:)

Next time I will write I will have something really exciting to share with you. In 3 weeks from now me and Jakob are going to Paris. The trip is my christmaspresent from Jakob, and I am so looking forward to it. We are going to spend 3 whole days in Paris, 4 overnights. Have to cut school those days but on the other hand I will gain cultural wisdom, so it's all good:) I need to get a hold at Laure. She couldn't make it to Copnehagen, when we had our little reunion because of strike at the airport, so it would be really really nice to see her when we come to Paris.

Promise I will be back soon!!!

To sum up...

Karina Porse Rasmussen — Sat, 06 Oct 2007 10:40:00 +0000

I'm no longer an exchange student in Toronto, Canada, I'm no longer single - my lovely "friend" Jakob waited for me when I came home in December:D, still live in my small appartment in North Copenhagen, my lovely sister got married in May, I became a bachelor in business management and philosophy this summer and are now a graduate student, just got a new job so hopefully my economy will change in the nearest future, I've got a cold, and for the most exciting news at this moment: my unit-buddies from Toronto is visiting me 3 weeks from now!!!!!

I can't wait to see Laure, Fredrik, Fabian and Kerstin again. It's almost been a year since the last time I saw them. Actually, a year from now, we were proberbly planing a kitchenparty, buying all sorts of decorations in 1-Dollar store, and discussing where to get some music. The good life;)

Well like I wrote in the headline, this is just a short sum-up, I plan to be more dedicated to my writings in the future. Until next time...

Insh’Allah

Karina Porse Rasmussen — Fri, 16 Mar 2007 23:15:00 +0000

Min kære søster er flyttet væk fra mig! Det gjorde hun godt nok i sommers, men det smerter mig stadig:( Så efter 8 måneders adskillelse tog min familie og jeg til Bahrain for at besøge hende i starten af marts. Det var skønt at komme fra et små koldt Danmark med et evigt skiftende vejr til en konstant varme over 25 grader og solskin fra en skyfri himmel. Sweet:)

Jeg rejste alene derned, mor og far var taget af sted nogle dage før mig og Mikkel ville komme nogle dage efter. Leah kom og hentede mig i lufthavnen, jeg fik hilst på min lille reservebaby (katten Mille) og derefter gik vi over til naboen, hvor de alle havde grillet hele aftenen. Skønt at kunne sidde udenfor på terrassen og drikke en kold tuborg og nyde lyden af……oprørte messende muslimer. Leah og Carsten bor i mellem 3 moskeer, og lige tilfældigvis de første dage jeg var i Bahrain demonstrerede de alle mod et tiltag kongen lige havde taget. Det var lidt svært at sove den nat, og det gjorde det heller ikke bedre at blive vækket lidt i fem næste morgen da der blev ”ringet ind” til gudstjeneste, heldigvis sov jeg trygt igennem de andre dage.

Mit besøg i Bahrain indebar et smut i ørkenen, hvilket var en stor skuffelse, der var jo ingen sand?? Og så så vi en masse DROMEDARER, for det var nemlig ikke kameler. Kameler har 2 pukler, de her havde kun én pukkel!!! Vi tog turen til ørkenen for at se ”Livets Træ”, kan ikke lige huske historien med det, men i tidernes morgen var træet en gang helligt (et stort frodigt træ midt i en ørken er ikke noget man ser hver dag!), og det blev vogtet af en vagt hver dag samt der var sat et hegn rundt om træet så folk ikke kunne beskadige det. I dag er vagten væk, hegnet er nu sat tæt omkring stammen så det nu er muligt for besøgende at male på træet og ødelægge de lavt hængende grene, så træet så faktisk ret dødt ud, det levede egentlig ikke rigtig op til sit navn.

En tur i en moske var selvfølgelig også et must, og jeg ved det ikke skulle have overrasket mig, men det blev jeg nu alligevel da mor, Leah og jeg blev vist ind i et rum ved indgangen for at blive iklædt en abaya (burka ~ tørklæde og kåbe), det føltes en smule komisk.
Specielt da vi så kom ud til Mikkel og far, som selvfølgelig fik lov til at komme ind i moskeen i deres almindelig tøj. Det var da altid noget at det var så koldt derinde, så varmede abayaen da lidt. Vi blev vist rundt af en tysk muslim, Abdullah Borek, som konverterede for en små 50 år siden fra sin katolske arv. Meget hyggelig fætter, og naiv som jeg nu engang er lappede jeg alt i mig hvad han fortalte. Syntes selv det lød meget logisk når han forklarede alle fejlene ved kristendommen og jødedommen:) Men uanset hvad var det interessant at høre hans forklaringer på de 72 jomfruer (findes ikke), martyrer, den sorte abaya næsten alle kvinder bærer i Bahrain (modefænomen) og hvorfor moskeer ikke har kirkeklokker (man diskuterede hvorvidt man skulle have en kirkeklokke, som man har i andre religiøse kirker, og mens diskussionen varede gik en gut op i tårnet på en moske og sang folket til messe – siden det virkede besluttede man at beholde denne form for klokker). Alt i alt fandt jeg det meget interessant, uanset hvor subjektivt hans fortællen har været:)

Men alle ferier har en ende, så efter en masse dejlige solrige dage med familien var det tid til at Mikkel og jeg skulle vende næsen hjemad. Dette viste sig at blive lidt af en oplevelse. Flyet lettede først kl. 2.20 om natten, så det et træt søskendepar der trådte ombord på flyet. Efter at have læst Mikkels blog har han slet ikke noget at brokke sig over, han havde to sæder helt for sig selv, oplagt mulighed for at kunne sove lidt. Endnu engang lykkedes det mig at sidde ved siden af en mand med ejerfornemmelser over armlænet og skal sprede benene mest muligt….mega belastende!! Så jeg fik heller ikke sovet særligt meget, syntes også flyet larmede meget mere end det plejer (?), men det blev vel til en 2 timer urolig søvn…suk! Dernæst var vi en halv time om at komme af flyet, vi sad simpelthen på landingsbanen og ventede en halv time. Vi skulle ankomme i Frankfurt kl. 6.35 og med det næste fly mod København kl. 7.50, allerede der begyndte jeg så småt at føle mig stresset. Vi kom endelig ind i terminalen lidt over 7, hvorefter politiet lige syntes de skulle tjekke alle passagernes pas inden man kunne få lov til at komme videre….stress!!! Og en smule nysgerrig, ledte de efter nogen speciel?? I rask trav videre mod tolden, som viste sig at være sindssyg lang og umådelig langsom, de arbejdende havde alt alt for god tid, hvilket fik mit temperament til at småsimre, det havde vi simpelthen ikke tid til! Og det gjorde det ikke bedre at vores gate lå flere kilometer væk, sådan føltes det i hvert fald, thank god for rullende fortorv, så gik det da lidt hurtigere (og jeg slap for at løbe hele vejen, hader at løbe!!) Ikke desto mindre var jeg nød til at løbe de sidste få meter, og det lykkedes mig og Mikkel at komme ombord på flyet 9 minutter før flyet skulle lette. Masser af tid, piiiuuuuuvv!! Og så skulle man tro det værste var overstået, men nej. Jeg syntes selv jeg er meget forstående og tålmodig når jeg møder en elev i en forretning eller lign. Men det er altså anderledes når det er mit liv der står på spild. Allerede da vi lettede syntes jeg flyet svingede lidt fra side til side, men slog det hen med at det nok bare blæste. Da vi nåede København og landingshjulene skulle ned blev jeg en smule nervøs, det lød meget voldsomt, nærmest som om de sad fast eller noget. Og igen begyndte flyet at svaje… Jeg faldt en smule i staver da jeg kunne mærke flyet gå ned, ventede bare på at få det overstået, da der lød et ordentligt brag og hele flyet rystede, lige et split sekund tænkte jeg ”vi falder ned!!” og ”det er nu jeg skal gå i panik!”, mit hjerte fløj op i halsen på mig, da jeg kigger ud og ser vi kører på landingsbanen. Puuhhaaaa, det var tæt på! Jeg vendte mig om og kiggede efter Mikkel, og kunne tydeligt se han også syntes det var en lige lovlig hård landing. Det gjorde det heller ikke bedre at stewardessen med rystede stemme sagde ”Hjertelig velkommen til København!”, hvorefter hele flyet begyndte at grine. Mikkel fortalte mig senere at ham fyren der sad ved siden af ham havde lige gjort korsets tegn da flyet satte i gang i Frankfurt, det gjorde han rigtigt i. Carsten fortalte mig i Bahrain at bahrainee piloter siger altid når de oplyser deres passagerer om noget ”insh’Allah” efter en sætning – om Gud vil, lige i dette tilfælde havde det måske noget på sig…. :)
Men vi overlevede, vi var tilbage i København og så var der kun bagagen at vente på…den kom til sidst…

Eksamener er så træls!

Karina Porse Rasmussen — Mon, 11 Dec 2006 23:47:00 +0000

Nej hvor er det dog kedeligt at læse til eksamen, det var dog helt utroligt! Der er så mange andre ting jeg hellere kunne tænke mig at lave, såsom gå i byen, holde fester (alt der indebærer alkohol!!), shoppe, sove, gå i biografen, gå på restaurent, fejre Fabians fødselsdag idag... åh listen er så uendelig lang. Men nej, Karina har tre eksamener hun skal forberede sig til, en mandag (tidligere idag), en imorgen tirsdag og så har jeg den sidste på onsdag.

Så jeg havde sidste skoledag i torsdag d. 31. november, men den uge havde jeg haft en masse store afleveringer, OG jeg har været syg, så jeg syntes kun det var fair at jeg lige slappede af hele weekenden. Så fredag d. 1 december holdt vi fest med gløgg og danske småkager. 2. december fejrede vi Hanae's fødselsdag og gik ud spiste og brugte alt for mange penge på vin og drinks(Chestnut gruppen). Søndag, mandag og tirsdag gik på at jeg prøvede at læse, men endte med at snakke med Kerstin, se film eller skrive mails. Torsdag i sidste uge opgav jeg fuldstændig og fik ikke hevet en bog frem før søndag aften, igår. Utroligt som dagene går så utroligt hurtigt.

Lørdag d. 9. december tilbragte jeg sammen med Chestnut, vi havde "leget" Secret Santa, og denne dag var det tid til at afsløre hinanden. Så Tricia og jeg havde tidligere på dagen været ude og købe chips, hvidvin, slik og andet godt, og så skulle vi alle mødes om aftenen. I mellem tiden var Tricia dog blevet ret syg, så der var ikke vildt gang i den, men vi fik dog hver især vores gaver, og det var rigtig hyggeligt. Jeg var Secret Santa for Gubby, og fik købt ham en t-shirt og så fik han mine aflagte uldsokker... Det kræver en forklaring..
Gubby og Robbie havde været ude og spille ishockey, vel at mærke havde ingen af dem prøvet at stå på skøjter før. Jeg er så ked af jeg ikke havde tid til at se dem spille. Anyways, Robbie og Gubby havde indgået et væddemål, den første der fik scoret et mål resulterede i at den anden skulle løbe over isen splitter fornøjet. Hvad Gubby ikke vidste var at resten af holdet godt kendte til dette væddemål og hjalp derfor Robbie med at score målet.. Hvad andet kan jeg sige end at jeg er så taknemlig for at Natalie filmede det hele for mig; http://www.youtube.com/watch?v=BRoMkM9xoTg
Så formålet med de varme uldsokker var, og det forklarede jeg ham, at hvis han en anden gang besluttede sig for at lave nøgne eskapader, så kunne han i det mindste holde "Curious George" (kælenavn!) varm. Sokkerne blev vel modtaget:)
Natalie var Secret Santa for mig, og jeg fik et billede fra Julemands optoget af mig, Nat, Hanae, Tricia og Oliver og en Canada souvenir til at holde billedet, 12 armbånd og et shotsglas med en figur af et egern på. Meget sød tanke syntes jeg nok!

Chestnut befinder sig lige ved siden af Toronto Rådhus, hvor man her i julemåneden har opstillet juletræ, et lysshow, en skøjtebane og en mellemstor scene, hvor de adskillelige bands underholder hver lørdag. Klokken 21.00 hver lørdag er der fyrværkeri på rådhuset, så det skulle vi selvfølgelig lige op og se, det kunne man jo lige så godt. Jeg tør næsten ikke sige det, det var altså en smule bedre end det Tivoli kan præstere... Da vi kom derop var Divine Brown endnu ikke holdt op med at spille, et band der hyldede Marvin Gaye, Aretha Franklin, Ray Charles og mange flere solu brothers and sisters, fik endda lige hørt Arethas "Respect", uuhhmmm - den er bare så god!
Men det mærkeligste ved denne aften var da vi gik tilbage igen til hotellet, efter fyrværkeriet spillede de op for disko dasko til glæde for de mennesker der stod på skøjter. De spillede Whighfield "Saturday Night, babe I like the way you move, pretty baby nananananananana"! Og jeg blev nærmest helt opstemt og glemte hvor dårlg den sang egentlig er, og var ved at udbryde stolt "It's a Danish Song!!" Men jeg nåede at beherske mig og komme til fornuft:)

Nu er det blevet tirsdag, igår havde jeg en eksamen (det gik nogenlunde), og resten af dagen havde jeg travlt med at forberede Fabians Surprice fødselsdag. Og han blev overrasket! Laure havde bagt kage til ham, vi havde købt ind til at vi kunne lave Strawberry Daquiries (noget han altid snakker om), og i fællesskab havde vi (dem han snakker mest med - vennerne) lavet en billedmappe til ham, med personlige hilsner og billeder fra hele vores ophold her i Toronto Han blev super glad for gaven! Og Kerstin og jeg var meget tæt på at beholde den for os selv, perfekt minde for denne dejlige tid vi har haft sammen.
Idag havde jeg endnu en eksamen, som jeg stort set ikke har forberedt mig til, den er jeg meget spændt på hvordan er gået. Jeg har været mest nervøs for den eksamen jeg havde igår, men jeg tror at den igår gik bedre end idag...
Imorgen har jeg min sidste eksamen, men den er først klokken 3, så jeg har jo næsten hele dagen imorgen til at forberede mig;) Og så er det ellers så småt på tide at jeg får akket min ting og vendt snuden tilbage til Danmark. Kan slet ikke overskue alle de "i-sidste-øjeblik" ting jeg skal have gjort mig!
Men det går vel nok. Jeg er for træt til at sætte billeder ind nu, men jeg lover at jeg nok skal gøre det imorgen!!

Lurerne

Karina Porse Rasmussen — Wed, 06 Dec 2006 04:10:00 +0000

Lige hurtig dokumentation på at jeg er syg – Fabian syntes lige han skulle have et billede…

Og så ville det da være en skam hvis jeg ikke kunne dele min sneoplevelse med jer. Fabian minder om min far på mange måder, ét er der at sige; han er meget omhyggelig når det gælder hans kamera og diverse udstyr til det! Når vi skal på ”udflugt” har han gerne en hel sportstaske med, med diverse linser og stativer og jeg skal kommer efter dig. Kommer sådan til at tænke på da vi var på ferie i de gode gamle dage FØR digital kameraet, kan næsten se den taske for mig som far altid slæbte rundt på. Anyways, Fabian fik taget nogle gode billeder.
Vi fik hurtigt slukket lyset i køkkenet og sat stativet op og fundet den store linse frem, hvilket kun fik hele situationen til at virke endnu mere lurer-agtigt. Fabian fik også oplyst os om at fyren over på den anden side lige havde taget bukserne af, men da Kerstin og jeg endelig kom til var han væk igen…

Da ”øjeblikket” var overstået, sneforelskelsen så småt havde forduftet, var det tilbage til virkeligheden og Kerstins jernhårde greb idet hun ihærdigt forsøger at få mig til at læse til eksamen. Dette var i går 4. december.

Sneflokke kommer vrimlende

Karina Porse Rasmussen — Wed, 06 Dec 2006 02:06:00 +0000

Julestemningen er er for alvor kommet til den lille unit på Neill-Wycik. Allerede ugerne op til 1. december begyndte de 5 nationaliteter så småt at sammenligne juletraditioner. Som forventet er der ikke den store forskel på hvordan man forbereder sig til Juleaften i henholdsvis Østrig, Tyskland, Frankrig, Sverige og Danmark. (hehe, Kerstin forsøger at følge med over skulderen, hun aner ikke hvad det betyder, men er så småt ved at få en fantastisk dansk udtale:))

Min dør:)
Okay, så i Danmark, Sverige, Østrig og Tyskland har vi alle Advent, og jeg mener at vi alle, Frankrig inklusiv, har kalender lys, dog på lidt forskellige måder. Og chokolade kalenderen er vist uundgåelig! I Tyskland og Østrig fejrer de Sankt Nikolaus Dag d. 6. December, det går ud på at Sankt Nikolau giver gaver til de søde børn hvorimod Krampus deler ud af prygl med en kæp til de slemme børn. Sankt Nikolau ligner stort set Julemanden men bære derudover også en bispehue, Krampus bærer en uhyggelig maske som skræmmer alle fra vid og sans – effektivt til at få de små møgunger til at opføre sig ordentligt:). Så er der jo Sankta Lucia som vi hylder i Sverige og Danmark d. 13. December med et lille Lucia optog. Må ærlig indrømme jeg anede ikke hvem hun var før jeg slog det op, http://www.historie-online.dk/special/lucia/hvad.htm. En stakkels ung siciliansk pige, der blev spået at hun ville blive martyr. Med denne skæbne på sig gav hun alle sine ejendele til de fattige hvilket pissede hendes forlovede i den grad af hvorefter han overgav hende til myndighederne, som besluttede at anbringe hende på et bordel. Men da hun stod ”så tungt og fast som en klippe, og end ikke adskillige okser og mænd kunne rokke hende af stedet” forsøgte man først at brænde hende, da det slog fejl jog man et sværd gennem hendes hals hvorefter hun endelig døde.
Har ikke rigtig fået snakket med Laure om hvilke traditioner de har i Frankrig. Ja, så vi prøver så vidt det er muligt at gøre det hyggeligt for alle folkefærd. Vi var også alle enige om at vi ville pynte op med gran over det hele, men det er simpelthen så dyrt herovre…så det må vi desværre undvære – så må jeg jo bare tage revange når jeg kommer hjem;)

Dagen før 1. december havde vi, Fabian, Laure, Kerstin og jeg besluttet os for at pynte op til jul – Fredrik er ikke så meget hjemme så det var lidt svært at inkludere ham. Så vi (tøserne!!!) havde været et smut i Dollarama – alt koster en dollar, for at købe typisk amerikansk julepynt. Vi snakker lyskæder, julestrømper, snemænd, glitrende guirlander, kæmpe plastik julemænd til at hænge på dørene, røde julesløjfer osv., vi fandt sågar en pakkekalender!! Så vores køkken ser i dag både hyggelig OG forfærdelig ud…men de lyskæder gør det jo altid hyggeligt på en eller anden måde:) Så den originale plan var at Fabian og jeg ville lave flæskesteg med alt hvad der nu hører til, men det eneste vi rigtig fik købt var kartofler…alle havde travlt og egentlig ingen energi til at forberede sådan et måltid. Så i stedet blev det til kogte kartofler, oven stegte hvidløgsmarinerede kartofler, bøf, bløde løg og bearnaise sovs!!! Fabians mor havde sendt ham en lille julepakke til vores andres fornøjelse :D (Hvorefter Kerstin og jeg opdagede idag d. 5. december, at man godt kan købe bearnaise herovre)

Det mest vidunderlige ved denne torsdag aften var, at Fabian lavede mad til os alle (!) mens os tre tøser rendte rundt og hyggede os med at hænge julepynt op mens vi lyttede til julemusik og drak rødvin. Det var den mest perfekte aften jeg længe har haft, det var bare så dejligt afslappende!! Og maden smagte godt, bearnaisen var en smule brændt på, men det var udelukkende grydens skyld;) Må sige det der med at mænd ikke kan multitaske har Fabian modbevist en smule, han fik både lavet mad OG vasket tøj på samme tid. Det kneb lidt med at tage opvasken løbende, og han deltog ikke så livligt i samtalen, men han klarede det godt, med lidt øvelse skal han nok blive en strålende housewife:) Resten af aftenen sad vi bare alle fire og hyggede, drak rødvin, spiste juleslik og bare slappede af. Billedet er fra venstre Kerstin, Laure og Fabian.

Fredag 1. december havde Fabian bil pga. et mislykket forsøg på at komme til Algonquin Park – islag, så de besluttede at køre tilbage igen, hvilket jo kun var til vores fordel;) Kerstin, Fabian og jeg cruisede rundt i Toronto, vi ville finde den danske bager, for mit vedkommende, i håb om at kunne købe klejner. Og vi fandt den og hvilken skuffelse! Det eneste danske de havde var ”Den Gamle Fabrik”, rødbeder, (tysk importeret) Haribo – stort chok!!! Haribo er ikke dansk!! Odense marcipan, karry sild (bvaadddrrrg) og meget andet godt, men det var sindssyg dyrt. Men de havde kalenderlys!! Lige hvad vi manglede i vores lille køkken:) Men ingen klejner:( Ævbæv, så tror jeg godt mor ved hvad jeg ser frem til når jeg kommer hjem om ikke så længe..... Søde søde kære mor, i love you:D

Karina, hun har været lidt syg her på det sidste, begyndende bihulebetændelse, det gør avav i mit hoved!! Og den fredag begyndte det at gå den vej igen, så at holde fest var ikke lige hvad jeg havde lyst til, men nu havde vi jo snakket om det så længe, vi havde pyntet op over det hele, OG MIG OG KERSTIN SKULLE LAVE GLØGG!!!! Så jeg lagde mig en halv times tid, hvilket virkelig gjorde underværker, dernæst fik jeg gjort mig i stand, Kerstin og jeg måtte gøre køkkenet lidt præsentabelt (mens de andre lavede… ja hvad lavede de egentlig? Typisk), satte Fredrik i gang med at lave gløgg, hvorefter Kerstin og jeg overtog. Uuhhmmmm, har ikke altid været den store gløgg drikker, men den her smagte virkelig godt. Og både mig og Fredrik fik det meget bedre efter et par glas, ret enige i at det er sundt for én at drikke varm rødvin med vodka (i mangel af rum) når man er fornølet.

Og så lykkedes det os endelig at få taget et gruppebillede. Fra venstre Fredrik, Karina, Laure, Kerstin og Fabian.

Og mens jeg har skrevet det her falder sneen udenfor. Alt er hvidt og det hele ser så fredligt og dejligt ud, man har helt lyst til at gå udenfor, strække armene ud til siden, bøje hovedet bagover og bare nyde sneen falde...men igen, der er vel en grund til at jeg er syg;) Næste dag var sneen væk, øvbøv:(

Jeg er for god af mig!

Karina Porse Rasmussen — Wed, 29 Nov 2006 01:06:00 +0000

Byrden af at være mig er til tider hård, der er ikke andet for end at lære at leve med det, suk!
Da vi besøgte en af mine fars mange mange familie medlemmer kom jeg til at være lidt for hjælpsom idet jeg sagde ja tak til at underholde min fars kusines mands gamle skolekammerats søn – ja man skal holde tungen lige i mundenJ . Lyn og hendes franske mand Poul skulle have sig en lille fransk feriegæst en månedstid her i Toronto. Rudolf, som gæsten hedder, vil meget gerne forbedre sit engelsk. Så Poul spurgte om han ikke kunne få mit nummer og så kunne Rudolf jo ringe til mig hvis han kedede sig. Ikke lige hvad jeg havde forventet at blive bedt om, og man er jo blevet opdraget ordentligt hjemmefra, ja jeg kunne altså ikke få mig selv til at sige at det havde jeg ikke lyst til. Og så regnede jeg nu heller ikke med at Rudolf ville ringe, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, sådan bare ringe til en fremmed bare uden videre – en ting er at rejse til et fremmed land helt alene og bo sammen med mærkelige mennesker, men bare sådan uden videre at ringe til dem, der trækker jeg altså grænsen;)

Der gik hverken bedre til end at Rudolf ringede til mig torsdag aften og spurgte hvad jeg lavede og hvor jeg var henne og om jeg havde tid til at mødes. Jeg er ikke helt klar over hvad Poul og Lyn har fortalt ham, men den meget direkte måde han var på virker nærmest som om jeg bare har ventet på at få en chance til at vise ham rundt. Som jeg ikke har andet at lave. Igen en smule overrasket, specielt over denne meget direkte facon, sprang det ud af mig at jeg skulle i byen med nogle venner fradag aften og han var da mere end velkommen. Siden vi ikke havde aftalt noget specielt endnu blev jeg nød til at ringe til ham i løbet af næste dag og aftale videre. Jeg nåede dårligt nok at lægge telefonen fra mig før jeg havde fortrudt at inviterer ham. Iiihhh, havde bare lyst til at hænge ud med mine venner og slappe af, og så skulle jeg til at babysitte en vild fremmed. DØD IRRITERENDE! Og Laure, min roommate, hun skreg af grin – havde ellers en skummel bagtanke om at smide ham af på hende og hendes french girls, men det virker ikke til at de er videre interesseret. Jeg afprøvede diverse undskyldninger og Laure og jeg blev enige om at ”Jeg skal desværre ikke ud alligevel, fordi jeg har for mange lektier og afleveringer” ville være den mest acceptable undskyldning. Det værste var bare den dårlige samvittighed, jeg kunne næsten se far foran mig, sidde i stolen med armene over kors, ryste på hovedet mens han siger ”den har du selv rodet dig ud i, en aftale er en aftale…jadajadajada” osv. Ikke engang så langt væk kan man slippe fra de gamle!!! Efter at have snakket lidt med Signe om det, en anden dansker, fik hun mig overbevist om at det nok ikke var så slemt at mødes med ham i en flok, for så var jeg ikke tvunget til at underholde ham hele aftenen. Og det var jo egentlig det der var problemet, jeg ville bare have en god aften, slappe af uden at skulle være ”for aktiv”. Men som Melanié sagde, det kunne jo være ”the love of my life”, så der var jo ingen grund til ikke lige at mødes med stodderenJ

Men jeg har faktisk mange ting at se til i øjeblikket, lektier, eksamener, præsentationer for ikke at tale om mit sociale liv, så jeg har faktisk ikke rigtig tid til at se ham, syntes jeg selv. Jeg havde helt glemt at jeg skulle ud og spise med Tricia og de andre fra Chestnut fredag aften, men jeg ville også gerne i byen med mine roomies, og oven i det havde jeg lavet en aftale med en komplet fremmed. Så det blev til en masse ”laven lektier” hele dagen, styrte over til Tricia for at gøre mig klar til at spise i middag, mødes med Rudolf efter middagen, og til sidst mødes med mine roomies og tage i byen. Og alt skulle selvfølgelig gå galt. Jeg havde ikke noget pænt tøj (der var en streng dresscode på den club vi skulle på), så i sidste øjeblik måtte jeg låne mig frem, jeg kunnne ikke ringe til Rudolf fordi han har et international mobil nummer – så jeg blev nød til at vente på at han ringede til mig, hvilket resulterede i at jeg måtte stå ude i kulden og blive syg, snøft host – og de mai tais jeg fik i restauranten gjorde mig så venlig, at jeg inviterede Rudolf med i byen næste dag.. Jeg kunne havde sparket mig selv!
Anyways, flink ung mand, vi fik snakket meget godt sammen, som det nu er muligt på et diskotek, men siden han ikke kender nogen – ikke engang mig - er det meget nemt at føle sig udenfor, hvilket jeg er ret sikker på han gjorde. Og det resulterede jo ganske rigtigt i at jeg følte mig forpligtet til at underholde ham – det jeg absolut ikke havde lyst til!! Det var så akavet!
Næste dag skulle Juletræet tændes på Rådhuspladsen og det var det jeg havde inviteret Rudolf med til (samt ”Den Første Officielle Christmas Party” vi holder d. 1. december – det håber jeg han har glemt alt om!!) samtidig med at et fabelagtigt lysshow skulle lyse på det gamle rådhus, som ligger lige over for det nye. Det var også flot, er stadig meget i tvivl om hvordan de lavede det, men jeg har lige indtil jeg rejser hjem til at finde ud af det i, de viser det 4-5 gange om dagen. Igen stod Rudolf meget alene, det var svært for ham ikke at føle sig udenfor, hvilket fik mig til at få det dårligt igen, hvilket gør mig mere irriteret over at jeg sagde ja til at give ham mit nummer. Vi havde mere eller mindre alle sammen aftalt at tage i byen efter lysshowet, men kulden og trætheden tog over os, og i stedet ville vi hellere bare hjem og se film og spise popcorn, hvilket fik mig til at undskylde en milliard gange over for Rudolf, fordi jeg følte, han følte, han havde spildt sin tid. Her havde jeg lovet ham at vi skulle i byen og have det sjovt og så ville alle hellere hjem og stene film.

Det er meget svært at forklare uden at virke forkælet eller som den ondeste so, men det er jeg altså ikke – har bare endelig lært at man ikke skal springe og hoppe for at gøre andre glade og tilfredse, man bliver også nogle gange nød til at tænke på sig selv. Og alt hvad jeg har gjort de sidste 3 måneder er at være sammen med fremmede og prøvet på at få det hele til at fungere. Endelig er det ikke så fremmed mere, man kan slappe af med de mennesker man har det godt med og det hele er ikke så anstrengende mere. Og pludselig skal man ”tvinges” til at starte forfra? I don’t think so! Derudover har jeg i øjeblikket meget at tænke på mht. eksamener, købe gaver til de kære (hvem de så end er) og lige få afleveret de sidste opgaver her på falderebet. Så hvorfor skulle jeg tilbringe de få timer, jeg kan tillade mig til at bruge på andet end skolen, på nogle jeg ikke kender, når jeg hellere vil tilbringe de sidste dage med dem, jeg har lært at holde af og som jeg kommer til at savne?

Hvis der er nogle der er i tvivl, så prøver jeg at overbevise mig selv om, at det er okay jeg kotter kontakten med denne franskmand, at det ikke gør mig til et forfærdeligt menneske. Syntes bare ikke selv mine undskyldninger er gode nok. ”Heldigvis” kan jeg ikke kontakte ham pga. hans internationale mobil – så HVIS han ringer kan jeg jo bare lade være med at tage telefonen…..Nej, det ville jeg aldrig kunne finde på! På den anden siden, han bor i Caribien, så måske er det meget fornuftigt at holde kontakten ved lige med ham, i tilfælde man havde lyst til at gøre gengæld en gang i fremtiden;)

I Saw Mommy Kissing Santa Claus

Karina Porse Rasmussen — Wed, 22 Nov 2006 00:50:00 +0000

- rendte vi rundt og sang hele søndag d. 19. november. Denne dag var det nemlig tid til den store Julemands Parade, og af mangel på andre julesange var denne den eneste vi lige kunne komme i tanker om, men den er jo også meget god. Efter at have smidt mor og far af i lufthavnen spildte jeg hele lørdagen med at vente på en opringning fra min gruppe, vi havde nemlig en præsentation samt et projekt vi skulle have klar til i dag (det gik fint, vi fik 95%:o)). Og det blev hele tiden udskudt, og da jeg havde ventet fra kl. 13.00 – 21.00 om aftenen gad jeg ikke mere. Så jeg besluttede mig for at nu skulle jeg bare have mig en velfortjent fridag i søndags. Det var efterhånden længe siden jeg bare havde slappet af og nydt livet, og så var det også længe siden jeg havde set vennerne på Chestnut, så jeg tilbragte det meste af søndag sammen med dem.

Okay historien bag denne tradition er simpel. Tilbage i 1905 gik Mr. & Mrs. Eaton ned til den nærmeste togstation og hentede Julemanden og fulgtes med ham op til deres butik – ja jeg går ud fra at det dengang kun var en butik, i dag er det en af Canada’s største shopping center, som jeg vist har omtalt tidligere – hvor han delte julegaver ud til børnene. Næste år var der nogle børn der fulgte efter Julemanden og Mr. & Mrs. Eaton, året efter havde Julemanden taget nogle af hans hjælpenisser med osv. Det udviklede sig gennem årene til en større og større parade, som i dag er ca. 2 timer lang og bevæger sig ad en 7 mile lang rute, så jo der er sket noget de sidste 101 år;) Hvis man har interesse i at vide mere end jeg lige kort har skitseret om VERDENS STØRSTE JULEMANDSPARADE!!!! kan man tjekke denne webside www.thesantaclausparade.com

Julemands paraden startede kl. 12.30, så omkring kl. 13.00 stillede vi os ud på gaden, sammen med alle de andre børn og barnlige sjæle og så ventede vi, og vi ventede og vi ventede, ventede, ventede… (det var pisse koldt!!!) Omkring kl. 13.30 kom de første….klovne? Undskyld mig, men hvad har klovne at gøre med Julemanden? Jeg syntes faktisk det var en smule uhyggeligt med de der klovne, specielt da jeg fik at vide historien bag klovnene. Det er hardcore businessmen der klæder sig ud en gang om året og deler slik ud til børnene og andre barnlige sjæle, hmmm. Så der stod vi sammen med alle de små børn under fem år og råbte efter slik som blev kylet ud til os af de der klovne. Det mest suspekte var at vi fik små chokolade æg! Det er jo den forkerte årstid?!
Hvis vi havde været bedre forberedte ville vi have medbragt vores juleønsker til julemanden, fordi lige samtidig med klovnene har du Canada Post, som tager imod alle brevene og sørger for at de bliver sendt til Julemanden. Og alle breve der har afsenderadresse får et håndskrevet svar tilbage fra Julemanden, fantastisk hvad den mand dog har tid til på så kort tid, men så holder han jo også fri resten af året…
Men så kom der ellers det ene Marching Band efter det andet, efterfulgt af alfer, prinsesser, Barbie og Ken (det lignede det i hvert fald), Den Lille Havfrue, Ronald McDonald og hans venner, kan I huske Leah og Mikkel hvordan vi samlede på dem da vi var i Californien?, Den Dansende Pingvin – den der nye animerede film, små børn der kørte i racerbiler, cheerleaders, ulve og bævere osv. Ja der var lidt af hvert, noget kunne jeg godt se meningen med, andet var bare for mærkeligt, men det var sket at se og det skulle jo opleves.

Til aller aller sidst kom Julemanden, men uanset hvor højt Natalie råbte ”Look at ME!!!” fik vi ikke rigtig kontakt med ham, han vendte sig hele tiden til den forkerte side. Og 2 sekunder efter var han væk. Tænk at vente i alt den tid og så på 2 sekunder er det overstået. Men vi levede højt på det resten af dagen, det var ligesom alle var kommet i bedre stemning, tør man sige julestemning. Det sneede faktisk også en lillebitte smule, meget lidt – men vi så det!

Efter vi havde fået følelsen tilbage i vores tæer bevægede vi os atter ud i kulden, men denne gang kun for en kort overgang. Hanae, Natalie, Tricia og jeg tog på irsk pub for at ”spise frokost”, det smagte godt!! Efter et par timer dér mødtes vi med Robbie, Gubby, Sion og Tom for at se den nye James Bond film. Lige så skeptisk jeg havde været hele dagen mht. til den film - man kan jo ikke have en blond Bond - så jeg blev jeg heldigvis glædeligt overrasket – den var sindssyg god. Må indrømme at den nye James Bond passer lidt bedre på sin krop end Pierce Brosnnan gjorde;) Af ren og skær forfængelighed over at jeg ikke var helt sikker på hvordan man staver hans navn slog jeg det lige op på Google og faldt over www.piercebrosnan.com - det virker til han selv opdaterer den, så på trods af den manglende fysik så forstår han sig på at glæde sine fans:D Anyways, de af jer der ikke har set filmen endnu, så kan jeg varmt anbefale den. Jeg selv er ikke den vilde James Bond fan, men jeg syntes denne er fantastisk, jeg kan godt lide den nye personlighed de har givet ham, og så var den action pact, men på en speciel måde. Det kan ikke forklares, det skal ses.

Nå, men så tror jeg også jeg er med igen, ikke flere hængepartier mht. opdateringer. Jeg har undladt at fortælle om alle de forskellige familiesammenkomster jeg og mine forældre har været til, jeg tror kun det er interessant for familien. Derudover er der også så mange indblandet at ikke engang jeg kan holde hoved og hale idet, så det forventer jeg heller ikke at udestående skal kunne! Til næste gang, ha’ det godt alle sammen, og drik en ekstra julebryg på mine vegne, snapsen kan I få lov til at beholde:)

Roadtrip med moar og far

Karina Porse Rasmussen — Tue, 21 Nov 2006 05:03:00 +0000

For de af jer der ikke ved det så var min kære farfar lidt af en pioner. Han havde for meget krudt i røven og besluttede sig for i 1929 (vi er en smule uenige om de præcise årstal!) at rejse til Canada. Her bosatte han sig i Quebec province og arbejdede på en farm i Huntington. Men da mine oldeforældre blev alvorlige syge nogle år efter blev farfar kaldt hjem for at passe dem. Ud af en børneflok på 8 var det farfars ansvar at tage sig af dem fordi han var den eneste ungkarl, så jeg kan godt se på det hele at jeg skal til at passe på – farfar var omtrent på min alder da han rejste til CanadaJ Men farfars eventyr fik resten af familien til at få blod på tanden – adskillelige flyttede til Canada i løbet af de næste 30 år, de sidste emigrerede i slutningen af 1950’erne og start 1960’erne, deriblandt fars fætre Jørgen og Herluf samt Jørgens forældre, hvor moren var søster til min farfar. Derfor har far, og jeg, så meget familie herovre på denne side af Atlanten. Men det er altså meget forvirrende, så jeg vil spare jer for videre forklaring – det er jo ikke nemt når flere i familien beslutter sig for at få en ca. 11 børn, hvoraf flere absolut skal hedde det samme, og at farfar og farmor var godt oppe i årene da de fik min far gør det kun mere forvirrende – nogle af de her fætre og kusiner er næsten på alder med min mormor. Mor og jeg kørte rundt i det flere gange, men jeg er så småt begyndt at få styr på det.

Anyways, det var lidt af en drøm for far og jeg at prøve at finde den farm farfar boede på. Men det eneste vi havde at gå efter var navnet på farmen og den by den havde ligget i nærheden af. Ligesom i Danmark brugte man ikke gadenavne dengang, det var nok at vide hvad gården hed eller hvad familienavnet var. Så ja, det var stort set umuligt. Far havde været der med farfar tilbage i 1969 men meget kan jo ske på næsten 40 år – bare spørg mor, hehe;) og allerede dengang havde farmen været gjort øde, så desværre var der en god chance for at farmen ikke eksisterer mere.
Vi tog af sted fredag formiddag og begyndte den lange køretur østpå, Jørgen havde anbefalet os at køre langs Ontario Lake fordi området så meget dansk ud, det var også en flot køretur og solen skinnede hele dagen. Dette er et billede af Fort Henry som vi passerede ligefør solnedgang - denne var desværre lukket for denne sæson. Vi kørte det meste af dagen, fandt en bed & breakfast i en lille by og så gik mor og far direkte i dynerne. I løbet af nul komma fem snorkede de nok så fredligt, mens jeg måtte lave lektier. Jeg blev dog hurtig enig med mig selv om at det var da vist nok bedre at jeg var udhvilet til næste dag, så kunne jeg være mere oplagt til at lave mine lektier den følgende dag! Jaja, den kloge narrer den mindre kloge, i dette tilfælde narrer jeg mig selv, og jeg er flov over at sige at det sker ganske ofte efterhånden. Så altså lykkedes det mig og mine forældre at sove ca. 10-11 timer den nat – det var fantastisk:D Glæder mig til den lykkens dag jeg kan gøre det igen, hehe dovenlars!
Næste dag stod på jagten efter min farfars farm. Desværre kom vi en lørdag samt uden for sommersæson, så meget af byen var lukket inklusiv byens postvæsen, som var vores bedste bud på at vide noget om farmen. Vi blev henvist til at lokalhistorisk museum som måske ville vide besked, men de havde desværre lukket for denne sæson. Vi har ikke helt givet op, men vi bliver nød til at komme igen mens det er sommer. Måske om nogle år vi vil prøve igen. Det eneste der kunne trøste os var at vi i det mindste havde fundet byen, og befandt os nu hvor farfar levede for næsten 80 år siden – puha!!
Videre gik turen til Montreal. Vi fik lavet os en aftale i sidste øjeblik med Kren lørdag aften, Jørgens ældste søn som bor i Montreal – har vist nævnt ham et par gange, jeg vidste bare ikke hvordan man stavede hans navn, det gør jeg nu:D, og han ville meget gerne vise os lidt rundt. Desværre havde hverken han, eller os for den sags skyld, tid til den store rundtur, så det ville blive til et par timers gåen omkring i regnvejr. Den aften fik vi smag på den helt store fransk-canadiske kultur. Da vi skulle ud og spise viste det sig at vi befandt os i en meget fransk orienteret forstad til Montreal – servitricen kunne dårligt nok ikke et eneste ord engelsk. Det var lidt af en prøvelse. Prøv at forklare en person at der ingen skade er sket på et sprog hun ikke forstår efter hun har hældt et glas cola ud over min far. Og hun kom med adskillelige undskyldninger, går vi ud fra, for vi fattede ikke en klap af hvad hun sagde. Jeg er sikker på far ikke syntes det var lige så komisk som jeg fremstiller det lige nu, men lidt morsomt har det nu været.

Søndag skulle vi mødes med Kren ved Notre Dame kirken – i Montreal ikke Paris;) – fantastisk kirke, desværre var der gudstjeneste så vi kunne af gode grunde ikke gå så meget rundt derinde. Foran kirken stod nogle hestekarreer som åbenbart var til turisternes fornøjelse. Det er svært at forklare, men det hele virkede bare så europæisk, det var skønt. Kren vidste mangt og meget om byen og de forskellige bygninger, og mor og jeg fik bevist at mænd bare ikke kan multitaske. Op til flere gange gik Kren og far fuldstændig i stå fordi de var så fordybet i deres samtale om gud ved hvad – lyd og højtalere, stereo og mono, hørte ikke så meget efter – så der kunne mor og jeg så bare stå, så vi gik på jagt i de adskillelige souvenirs butikker i stedet. Men Montreal er en dejlig by, meget europæisk. Jeg ville ønske vi kunne have tilbragt flere dage der. Min unit er lige kommet hjem fra deres tur til Montreal og hvad de ikke kunne fortælle om, jeg er helt grøn af misundelse. Montreal har nogle fantastiske bygninger og alene det at man kunne mærke at det var en gammel by (den blev grundlagt 1642) og at man rent faktisk kunne mærke historien er noget jeg helt klart har savnet. I Toronto har de kommet til at lave den katastrofale fejltagelse at rive de gamle bygninger ned for at gøre plads til nye moderne glasbygninger. Der er slet ingen karisma eller atmosfære, ikke ligesom man kan mærke i Montreal – glæder mig til at komme hjem til gode (æld)gamle København!
Jeg havde desværre en mindre eksamen om tirsdagen hvilket selvfølgelig satte en lille bremser i vores planlægning og rejsen omkring. Derfor kom vi aldrig til Quebec City, hvilket ellers skulle være en aldeles fantastisk oplevelse, specielt hvis man er interesseret i at opleve ”rigtig” fransk-canadisk kultur. Så efter en hurtig frokost med Kren i Montreal gik turen hjemad med et lille smut omkring Ottawa, Canadas hovedstad. Igen en by med atmosfære. Her havde de faktisk forsøgt at forene de nye og gamle bygninger. Karakteristisk for gamle europæiske bygninger er de kobbertaget, og det var ikke til at tage fejl af, de var overalt. Her havde man så besluttet at kombinere de nye bygninger med de gamle karakteristika. For eksempel, glasbygninger havde kobberindfatninger i stedet for blyindfatninger, så bygningerne havde en glans af den karakteristiske grønne farve, faktisk en rigtig god ide, så gjorde det ikke helt så meget at man havde valgt at bygge en ”grim” glasbygning lige ved siden af en flot majestætisk kirke eller lignende. Ja man er da vist ikke i tvivl om hvad jeg foretrækkerJ
Det var også her i Ottawa vi fik set Amish folkene. Da vi kom gående ned ad gaden steg to ud af en bus, en mand og en kvinde, lige foran os. Skægt at se to rende rundt i gammeldags sort tøj i en storby. Og så var det ellers på hjem ad.

En lang, lang weekend, men det var skægt at opleve noget nyt, og jeg nyder jo at tilbringe tid med mine forældre, på trods af at Buddha påstår mor og jeg ikke kan sammen. Det tror jeg altså ikke helt rigtigt på!

Hvor er min far?

Karina Porse Rasmussen — Mon, 20 Nov 2006 04:14:00 +0000

Lørdag eftermiddag d. 4 november tog jeg og fætter Jørgen ud for at hente mine kære forældre i lufthavnen. Far har været i Washington i forbindelse med arbejdet og ville ankomme fra USA hvorimod mor ville komme fra Europa, så de ville ankomme i hvert deres fly og selvfølgelig forskellige terminaler i lufthavnen. Siden far ville ankomme 3 kvarter før mor var det jo kun logisk at hente far først, men ak det gik galt allerede fra starten.
Jeg havde aftalt med Jørgen at mødes med ham ca. et kvarters køretid fra lufthavnen en halv time før fars fly ville ankomme. Vi nåede endelig frem til terminal 2 hvor far ville ankomme, efter at have kigget nærmere på terminal 1 og 3 – det er altid den sidste der er den rigtige, dødirriterende! Anyways, vi ankom til terminal 2 kvart over 14.00 og fars fly skulle efter planen ankomme 13.53, så jo vi var en smule forsinket, men normale mennesker er jo gerne lidt tid om at komme igennem tolden på denne side af Atlanten. Derudover havde jeg den forudsætning at hvis far kom tidligere igennem så ville han jo vente på os, for det var jo aftalen, altså at vi skulle hente far og så sammen hente mor. Jeg fandt så ud af at fars fly var ankommet 20 minutter tidligere end forventet, så da Jørgen og jeg ankom til terminalen var det næsten 45 minutter siden fars fly havde landet, men han var jo ingen steder. Han var jo væk! Tankerne begyndte at flyve, han kan jo se ret suspekt ud og være flabet over for tolden er aldrig godt og det kunne jo godt ligne ham taget tidligere erfaringer i betragtning (engang i de glade 70’ere, vil jeg tro, havde far raget skægget af og prøvede at bilde tolden ind at han havde lånt sin brors pas – manden på billedet havde fuldskæg – og dette var ikke populært, hverken hos tolden eller familien, som mor plejer at sige ”vi var nær aldrig kommet på ferie”). Så den logiske forklaring på fars forsvinden måtte være at tolden havde taget ham. Jørgen og jeg prøvede at spørge os frem om de havde en Steen Rasmussen et eller andet sted til afhøring, men det måtte de selvfølgelig ikke fortælle af private årsager – altså far skulle have lov til at forblive anonym, så der var ikke andet for end at være tålmodige fortalte damen os, ja tak skal du ha’. På det tidspunkt var det næsten 1½ time siden fars fly havde landet, og vi skulle jo også hente mor, hendes fly havde landet for et kvarter siden. Så jeg tænkte, far han skal nok klare sig, det er værre med mor. Så Jørgen og jeg aftalte at han skulle blive siddende i tilfælde af at far langt om længe dukkede op og så ville jeg prøve at finde mor i den anden terminal.
Da jeg kom frem havde jeg lidt problemer med at finde mors fly – åbenbart havde man ændret lidt på ruten og flyselskaberne undervejs, men det vidste jeg ikke på daværende tidspunkt – så det gik jo godt, tænkte jeg mens jeg kiggede mig omkring i tilfælde mor ville stå et eller andet sted og være fortabt. Hvad var det så jeg så?? FAR!! Der stod han nok så nydeligt og ventede på mor, jeg kunne slet ikke lade være med at skælde ham ud. Vi havde været så bekymret Jørgen og jeg og så stod han bare der. Åbenbart ja så var flyet jo kommet tidligere ind end forventet, og siden far bare kan vade gennem tolden pga. sit arbejde var han jo kommet meget tidligere end regnet. Så da han havde ventet et kvarterstid på os og vi stadig ikke var kommet var han også logisk kommet frem til at det var lidt vigtigere at finde mor end at vente på os, Jørgen og jeg. Sjovt hvordan vi begge rationaliserede os frem til det samme, det er jo ikke fordi du er hjælpeløs lille mor, vi kender dig bare alt for godt;)
Men jeg fandt min far og jeg fandt min mor og så var alting godt igen, ”ferien” kunne begynde.

Real Halloween

Karina Porse Rasmussen — Sat, 04 Nov 2006 16:43:00 +0000

Tirsdag d. 31. oktober er den rigtige Halloween, den officielle dag hvor de døde ifølge gammel tradition kunne vende tilbage til de levendes verden. Men da denne dag i år lå en tirsdag havde man mange steder fejret den løbet af weekenden, deriblandt i køkkenet i 7E i Neill-Wycik. Ligeså meget som jeg havde lyst til at klæde mig ud igen så havde jeg også bare lyst til at lave ingenting – eller det vil sige forberede mig til at forældrene kommer – både mentalt J men også mht. til skolearbejde. Men vi, min unit plus flere, tænkte at når det nu var Halloween, hvornår ville nogen af os så få en chance for at opleve “ a real life Halloween in Toronto” igen, så vi kom frem til et kompromis; vi ville gå ud men ikke klæde os ud!

Vi bor downtown, men ikke i den pæne del af byen. Hvis man går mod vest går man den pænere del af byen i møde, går man mod øst kommer ghetoen og alle de der bor på gaden. Ikke et område man skal færdes alene om natten – det var i den bydel jeg boede i i starten da jeg boede på hostel, men det føltes næsten helt hjemligt, så jeg tænkte ikke videre over det miljø jeg befandt mig i;) Går man derimod nordpå op ad church street går man et ganske festligt område i møde – Gay-town (til mormor; bøsse byen, et område hvor de homoseksuelle holder til!) Og rygterne gik på at det var absolut et sted man skulle besøge Halloween, og siden vi bor lige ved siden af virkede det ganske naturligt at fortage en lille aftenpromenade den vej. Og vi blev bestemt ikke skuffede, jeg fortrød helt jeg ikke havde klædt mig ud, det havde været så meget sjovere så.

Der var mange fantastiske udklædninger men også mange ikke så fantasifulde. Skal jeg være ærlig havde jeg nok forventet en kavalkade af dragquens, men der var ikke så mange som jeg havde håbet – og nogle af dem der var var altså alt for gustne:S 60 årige gamle mænd med stort set ingen tøj på, 30 cm øje hæle og den vildeste sminke. Thank God my dad isn’t in to that:) Men der var altså også nogle flotte dragqueens i blandt. Jeg ville super gerne have taget et billede med en flot drag, så det var stort set det jeg var på udkig efter – så da en knap så luksuriøs Kleopatra drag kom forbi var jeg ikke synderlig begejstret men blev det hurtigt, hehe.
Han/hun kom hen til os fordi vi – ikke mig – stod og grinte lidt af det sjoveste par. En lav mand med fuldskæg og sminke og kjole og en 3 meter høj man hæle og servitrice outfitt stod ved siden af hinanden og det så bare så absurd ud. Anyways, Kleopatra kom hen til os og sagde det ikke var pænt at grine ad andre, hvilket han for så vidt også har ret i. Vi spurgte ham om vi ikke måtte tage et billede af ham og Patrick, for det virkede lidt som om han var en smule interesseret i Patrick. Og netop som Fabian tager billedet bliver Patrick grebet om… ja brug jeres fantasi. Vi skreg af grin og Patrick lignede noget der var løgn, det var så morsomt. Det var ikke lige det nogen af os havde forventet Kleopatra ville gøre og mindst af alle Patrick.
Ellers gik vi bare lidt rundt på må og få. Oven på et diskotek havde man placeret en dj og to dansere, vel at mærke 2 mandlige dansere med meget små underbukser på. Kerstin og jeg var begge enige om at bare fordi man var kvinde kunne man da godt kigge lidt;) Så der stod vi så de næste 5 minutter:D

På vej hjem fandt vi endelig en fantastisk dragqueen, præcis som vi havde forventet de alle ville se ud. Ja man har vel fordomme. Han var i selskab med en masse andre, som poserede som sindssyge over for kameraerne. I skal vide, vi var jo selvfølgelig ikke de eneste der var på ”sightseeing”. Mange kommer ned på Church Street når der er Halloween for at se på de skøre udklædte mennesker og for at tage billeder. Det er lige før der var flere som ikke var klædt ud til stede. Men jeg fik taget mit billede endelig, og han ser da fantastisk ud. Hvis ikke det var fordi man vidste det, så ville man da tro han var en kvinde – en meget høj kvinde;)

Halloween

Karina Porse Rasmussen — Thu, 02 Nov 2006 00:51:00 +0000

Traditionen tro – traditionen være at vi i min unit holder fest hver uge – holdt vi fest fredag i ægte Halloween stil, lige på nær de udskårne græskarhoveder. Køkkenet var pyntet op med orange lyskæder, spindelvæv og balloner og så superhyggeligt ud! Jeg havde været i $1-store og købt uhygge-musik så I kan tro stemningen var i top. Min udklædningspartner samt idémand var Kerstin, det var ligesom hende der fik mig i Halloween stemning – eftersom jeg var fuldstændig tom for ideer og stadig forestiller mig at udklædningstøj (billigt) er umuligt at finde ligesom i København, havde jeg opgivet på forhånd. Men dette er Amerika, mulighedernes land, har du vilje kan du få. Det tog os en time at finde falske øjenvipper, hvid pudder, vores halloween udstyr samt et lille smut i H&M så jeg kunne købe en sort nederdel. Vores mål var ”faldne engle” og vi havde fundet de mest fantastiske vinger til $16 som jeg død og pine bare må have med mig hjem!! Så masser af sort sminke, netstrømper, høje hæle og de dejlige vinger – som ikke er så dejlige at have på fordi man vælter ALT ned på sin vej, mennesker – flasker – stearinlys – u name it! Men det var sjovt alligevel. Kerstin og jeg bevægede os tilbage i tiden til de lykkelige teenagetider hvor man lagde makeup sammen, og ordnede hår osv. mens alt var hemmeligholdt for resten af the unit. Vi havde sågar smuglet vores indkøb ind på vores værelser så at ingen ville se vores sorte vinger og gætte hvad vi skulle være. Hehe – nogle gange har man bare lyst til at have hemmeligheder:)

Denne gang var det en beskeden fest, vi har max været 20 mennesker da der var flest. Vi havde en mumie der da hun tabte forbindingen forvandlede sig til en vaskeægte bad motherfucker pimp, George Bush – Osama bin Laden – Sadam Husein (det var ikke så sjovt i starten, men blev det..) en alfons med blink blink, en djævel, en cowboy, en hula hula danserinde, en fe, en dame med overskåret hals, 3 myrdede, en vampyr, 2 faldne engle, en død skotte, en inder, 2 gudinder og endnu en pimp – meget populær denne aften – og så havde vi vist nok også en mus eller hare eller et eller andet, det var Ori, han var kommet med i sidste øjeblik. Det var vist nok det. Det var fantastisk at alle var klædt ud. Og for en gangs skyld var mine venner fra Chestnut også med til festivitasen, de plejer ellers altid at være for ”vigtige” til at komme med til vores fester, men okay, de kom så også 4 timer forsent;) Festen var ved at være ved sin ende da de kom, men det var hyggeligt alligevel at se dem.

Alletiders weekend

Karina Porse Rasmussen — Thu, 02 Nov 2006 00:49:00 +0000

Weekenden 20-22 oktober stod i Chestnut’s tegn, hele weekenden boede jeg på Chestnut, virkede som det letteste siden jeg skulle lave så mange ting med dem den weekend. Fredag var jeg med mine Chestnut-venner i Roger Stadium og se en vaskeægte american football game. Hold da op hvor tog det lang tid. De når jo dårligt nok at sætte kampen i gang før den stopper igen og starter forfra. Jeg tror den varede i ca. 3 timer i alt, 4 quarters a 15 minutter hver (!) – men selvfølgelig lidt længere med alle de pauser, så måske de har varet 20-25 minutter hver – efter hver quarter er der underholdning – div. Konkurrencer eller cheerleader opvisning til drengenes glæde – men det var da en oplevelse. I halvlegen mellem 2. og 3. quarter havde en heldig tilskuer chancen for at vinde 1 million dollars hvis han kunne sparke footballen over fieldgoalen. Han havde haft ca. 3 uger til at træne, og siden han var en ret ferm fodbold spiller de sidste 30-40 år, altså hvad VI forstår ved fodbold, så regnede han slet ikke med at det ville blive et problem. Manden der havde vundet sidste år var også mødt op for at komme med nogle ”last minute advise”. Dette års deltager fik i alt 4 forsøg, ved 10 yard ville han vinde 10.000 dollars, ved 20 yard 20.000 ekstra, ved 30 yard en bil, og ved 50 yard var hovedpræmien 1 million dollars – så det var superspændende, tænk hvis han vandt dem alle sammen?? $1.030.000 plus en splinter ny bil bare for lege lidt med en bold. Alletiders!! Og siden han havde trænet i 3 uger kunne jeg virkelig ikke se hvad problemet skulle være, selvfølgelig er der det psykiske pres og tanken ved at stå foran 30.000 mennesker samt national tv, men baaahhh – what’s the problem;) Han fik de to første over mål uden problemer, den tredje kiksede, men det var heldigvis bare bilen, den kunne han jo bare gå ud og købe bagefter han vandt millionen. Og selvfølgelig som bedste suspens forstærker ”så holder vi lige en lille pause inden det sidste målspark”. Jeg siger jer, den stakkels mand lignede noget der var løgn, han var bare så nervøs, det var næsten ulideligt at se på. Og så kiksede han selvfølgelig også det sidste spark, ingen $1 million dollars til ham, men i det mindste fik han $30.000 samt muligheden for at takke, sin familie, sine venner, sin fodboldtræner i skolen, sin nuværende mentor og træner, Rogers Stadium, alle tilskuerne – seriøst, Gubby og jeg sad bare og ventede på at han ville takke Gud, men det gjorde han faktisk ikke, han nøjedes med at give den største tak til sin afdøde far – den tale varede dog også et par minutter. Men far’en er jo også den vigtigste, ikke også far? Glæder mig til at se dig på lørdag:P Men sådan er kulturen jo herovre;) Men for at gøre skaden endnu værre, så trådte sidste års deltager lige op og skød footballen over fieldgoalen let som ingenting. DET må altså gøre ondt!

Næste dag stod på rugby, Gubby, Robbie og Sion (udtales Sean, hippieforældre!!) spiller alle sammen for University of Toronto, og da dette var deres sidste rigtige kamp inden sesson afslutning besluttede vi os for at møde op og heppe. Siden der sjældent mødte tilskuer op til deres kampe var deres træner ellevild og tilbød at vi kunne køre med the rugbyteam i deres bus – turen varede ca. 1 time og kampen skulle spilles in the middle of nowhere, så træneren tilbød at være søde ved os. Tre af os, mig, Natalie og Hanae havde aldrig set en rugbykamp før, så det var meget spændende samt meget forvirrende. Vi havde Tricia og Ryan til at forklare når det blev for indviklet. Men det var superspændende og meget mere underholdende end american football, specielt fordi sporten er meget hurtigere – kampen føltes ikke lige så lang. Selvfølgelig gjorde det en kæmpe forskel at vi kendte nogle af spillerne og af de faktisk også var stjernespillerne på holdet. Natalie og jeg var selvfølgelig mest interesseret i at tjekke spillerne ud – vi havde et godt øje for nummer 13, og nummer 4 men han var på modspillernes hold så det var jo nærmest utroskab, så vi nøjes med nummer 13J
Det aller aller fedeste øjeblik var da Gubby løb ¾ - del af banen, tacklede 2 personer på vejen og lavede touchdown. Det var fantastisk den måde han tacklede dem på, nærmest bare holdt dem for panden og skubbede dem ned mens han fortsatte med at løbe mod mål, super cool!

Aftenen stod på nattesjov i den helt store stil. Idet vi skulle et sted hen hvor man skal være minimum 21 år og mange af dem jeg går sammen med er under (I know – føler mig også ret gammel) skulle vi helst af sted inden kl. 21.00 for at være sikker på at de kunne komme ind, så derfor startede aftenen tidlig. Længe siden jeg har været i byen, der har været for mange ”køkkenfester” hvor vi aldrig rigtig kommer ud. Så det var rart at høre lidt disko musik for en gangs skyld og slippe væk fra østrigsk folkemusik;) Tricia og jeg var pænt enige om at fyre den af, så det blev desværre en alt for dyr aften – men det var sjovt og helt klart det værd. Det gode ved at gå i byen i Canada er at man ikke kan købe alkohol efter kl. 2 om natten ( det er ikke det der er godt, langt fra) men så har man ikke tømmermænd næste morgen;) Stort set ikke i hvert fald, hehe – det er jo muligt!

OG NEJ!! Dette er bare Oliver, min dejlige bøsseven, som var lidt kærlig den aften...ja, det var jeg vel også:)

Thanksgiving i Alder’s Cottages

Karina Porse Rasmussen — Mon, 16 Oct 2006 17:27:00 +0000

Efter næsten udelukkende kun at se skyskrabere, det hurtige liv og rådne bilister kunne denne weekend, 7-9 oktober, ikke blive andet end perfekt. Jeg og 11 andre havde nemlig planlagt at tilbringe Thanksgiving weekend i nogle hytter ude i skoven. En masse af dem jeg snakker mest med her på Neill–Wycik skulle til New York, men siden jeg allerede har været der og syntes det var mange penge at skulle betale for en weekend, besluttede jeg mig for at joine Bex og Tricia og deres venner ude i naturen. Fordi jeg har overnattet så mange gange på The Chestnut, der hvor Bex og Tricia bor, kender jeg selvfølgelig dem alle sammen. For god ordens skyld vil jeg lige remse dem op; Tricia, Bex, Hani, Natalie, Carole, Michael (Bex’ kæreste), Michael (Gubbi), Robbie, Oliver, Ori og Ryan. Jeg havde inviteret Ryan, som kommer fra New Zealand, med dagen før vi tog af sted, fordi jeg syntes det var synd for ham, at han skulle være alene hjemme hele weekenden. Det viste sig dog ikke at være helt sandt, men han ville helt vildt gerne med, så det kom han.
Ifølge planen skulle vi køre lørdag morgen kl. 9.00, men da vi erfarede næste morgen at morgenmad først startede kl. 8.30 på Chestnut, flyttede vi afgangen en halv time. Så vi kom af sted kvart over 10 (?). Der var delte meninger om hvor lang tid det egentlig ville tage os at køre derud. Ori, som kommer fra Canada havde bildt mig ind, tror jeg nok, at det ville tage os en times tid. Men at komme til Algonquin Park som ligger i nærheden af den park, som vi skulle være i, tager ca. 3 timer, så det passer vel fint at det næsten tog os 6 timer at komme frem til vores destination!! Ej der er selvfølgelig en forklaring til hvorfor det tog os så lang tid. For det første kører Ori som én i helvede, og tog ikke særlig meget hensyn til at Tricia, som kørte i den anden bil, ikke kender færdselsreglerne i Canada og heller ikke er vant til at køre på så store veje. Dernæst kommer Tricia jo altså så fra Skotland, så der var selvfølgelig også lidt problemer med at køre i den rigtige side af vejen. Det gik strålende for hende, men der var da nogle gange man virkelig kunne mærke man levedeJ Nu er der sikkert nogle der tænker ”Jamen Karina, hvorfor kørte du så ikke bilen i stedet for?” Af os 12 mennesker var vi kun 2 der plejer at køre i højre side af vejen, Ori og jeg. Men de som kender mig godt, ved jo at jeg til tider har lidt svært ved at kende forskel på koblingen og speederen, og siden mit kendskab til automatgear heller ikke er i top satte jeg pris på at Tricia var villig. Det skal dog siges, at skulle alt gå galt ville jeg selvfølgelig have trådt til, og det ved Tricia også godt, men hun klarede det fremragende. Imens kunne Bex og jeg sidde på bagsædet og skråle med på Queen og Backstreet Boys, Oliver styrede musikken med hård hånd, men det var sjovt.

Da vi endelig kom frem, og jeg lyver ikke, var der fuldstændig stille da vi steg ud af bilerne. Ikke en gang fuglene kunne man høre, man kunne have hørt en nål falde til jorden, så stille var der! Det var fantastisk, den hytte jeg boede i havde udsigt ud til søen, når man sad ude på terrassen.
Lørdag var Bex’ 21 års fødselsdag og var faktisk årsagen til, at denne tur var blevet arrangeret, så vi nåede dårligt nok ud af bilen før man kunne høre kapslerne fra øllene falde til jorden – den lange tur havde gjort os alle meget tørstige;)
Næste dag var stille og rolig. Vejret var strålende, udsigten var perfekt og selskabet var dejligt. Tror nok det her har været det bedste initiativ nogensinde siden jeg kom til Toronto. Vi var alle sammen SÅ glade for at slippe væk fra storbyens jag – det viser sig vi alle sammen mere eller mindre kommer fra landet (ja, selvom jeg bor i København, er jeg nu stadig opvokset ude på landet hvor kragerne vender) så det var skønt at være ude i naturen igen. Og den canadiske natur er ganske speciel, desværre nåede vi ikke at se den når den er flottest, der går nok nogle uger endnu. Træerne skifter farve hen på efteråret i de mest fantastiske farver. Knald rød, orange og gul, mener nok de kalder det Indian Summer. Indtil videre var træerne kun gule og orange, stadig nogle grønne ind imellem. Jeg må tage op til fætter Jørgen om et par uger og se det, han bor nemlig inde i en skov, og har en fantastisk udsigt ud over den.

Vi fik lov til at låne en robåd ganske gratis, så den kom ud på skift i løbet af dagen. Ryan, Hany, Tricia og jeg kom sågar også ud på en lille midnats roning søndag aften, det var superfedt. Total stjerne spækket himmel, det havde været fuldmåne aftenen i forvejen, så månen var også flot.
Ja, og ellers hyggede vi bare om bålet lørdag og søndag, spiste brændte skumfiduser, drak en masse øl og slappede af. Søndag aften ”fejrede” vi Thanksgivng, dog med en kæmpe kylling i stedet for kalkun, og vi da os alle sammen sagt vores ”thanks”, men nu jeg tænker over det så glemte vi da at sige vores bordbøn. UpsiJ

Summa summarum, dette var alle tiders tur, og jeg vil med glæde gøre det igen!

Niagara Falls

Karina Porse Rasmussen — Fri, 06 Oct 2006 15:03:00 +0000

Onsdag d. 20. september var jeg igen sammen med fætter Jørgen. Da han hentede mig ved Yorkdale Station gav han mig 3 valgmuligheder for hvad vi skulle tilbringe med.
Vi kunne gå i Yorkdale Shoppingcenter (BAAAAAA!!!), køre en tur i nabolaget så jeg kunne se mig lidt omkring (GAAAAAB) eller vi kunne tage en tur til Niagara og se ét af de 7 vidundere (JUUUBIIII!!!!). Det er ”kun” en 1½ times køretur hver vej, så hvis ikke andet vil vi da i hvert fald få en chance for at lære hinanden lidt bedre at kende. At se Niagara Falls var perfekt fordi hele min unit m.fl. skulle til Niagara om søndagen, og det kunne jeg desværre ikke da Bex og jeg, igen m.fl., havde planlagt surprice fødselsdag for Tricia selv samme dag.

Da vi kom til Niagara besluttede vi os for at spise frokost først, hvilket var perfekt planlagt, for det begyndte nemlig at regne. Jørgen ville spise i Skylon hvilket er et højt, højt tårn der ligner meget CN tower her i Toronto.

Øverst oppe er der en restaurant som drejer rundt, langsomt hehe, så mens man spiser har man udsigt over byen og vandfaldende. Man kan selvfølgelig også vælge bare at komme op i tårnet for udsigtens skyld hvis man vedlægger et klækkeligt honorar på formedes ca. $16 hvilket svarer til 80 kroner. Fantastisk folk betaler det, men det gør vi turister jo:D

Meget typisk for de amerikanske turistattraktioner er at de tager billeder af turisterne, og så kan man købe billederne efter man har set attraktionen, lidt ligesom de gør i rutschebanerne i Tivoli. F.eks. ville man her se sig selv stå lige foran Niagara Falls – bevis for at man virkelig har været der;)
I Skylon stod fotografen ved elevatoren og efter sigende kunne man ikke komme ind i elevatoren mm. man fik taget det sk… billede. Dette var Jørgen absolut ikke interesserede i, og opførte sig på en noget så upassende facon, hvis man altså ikke kender humoren. Og her kan der altså ikke herske nogen tvivl, Jørgen ER i familie med min far, for far kunne have sagt præcis det samme. Jørgen sagde til de ”søde” små piger, som ikke ville lade os passere uden at tage et billede først, at hvis de absolut ville have et billede af ham kunne de henvende sig til politiet og få et ”mug shot” af ham! Jeg forstod det, Jørgens søn syntes også det var lidt skægt da vi snakkede om det senere, ja hele min familie syntes det var sjovt, men de 2 piger – ja for at sige det mildt blev ret fornærmet, forstod ingenting og bad os om at gå videre med det samme. En smule akavet, men meget skægt. Man skulle nok have været der:D

Vi fik os en dyr frokost i Skylon Restaurant, og Jørgen mindede mig om at jeg skulle huske at fortælle mor og far når vi kommer til Niagara engang i November, at når man befinder sig i Niagara indtager man sine måltider i Skylon;) Men hvilken udsigt, det var fantastisk, og jeg fik mig nogle gode billeder af vandfaldende.
Da vi var færdige med vores frokost var det holdt op med at regne og vi kunne bevæge os lidt tættere på. Jeg må indrømme, at jeg troede de var større, de ser meget større ud på tv! Ikke desto mindre så det stadig smukt ud, og det var skægt at der var så stor forskel på den canadiske side og US – siden. Niagara i Canada er præget turistby hvor Niagara i US er mere en industri by. Dette bunder bl.a. i at udsigten er meget bedre fra Canada så majoriteten af turisterne vil foretrække at se Niagara fra Canada. Når mor og far kommer vil jeg lokke dem ned i The Misty Boat, det er en båd der sejler mellem vandfaldende, og man bliver fuldstændig gennemblødt! Men det skal bare prøves, jeg ved godt det er i november men så må vi bare have skiftetøj med i bilen. Man kan også gå om bag vandfaldende, det kunne jeg også godt tænke mig at prøve. Så bare vent mor og far, jeg har store planer for Niagara, så behøver I ikke at betale middag i Skylon:D
Jørgen og jeg nøjes med at se vandfaldende fra vejen, Jørgen er dårlig gående og desuden regnede vi begge med at jeg nok skulle komme forbi Niagara igen på et tidspunkt.

Igen overnattede jeg hos familien og ved denne anledning havde Jørgen og Grethe inviteret Herluf, en anden fætter til min far, som flyttede til Canada et år efter Jørgen i 1958. Meget hyggelig fætter, og igen ingen tvivl om at han er en Rasmussen. Herluf er så integreret at han ikke taler særligt godt dansk mere, han har ikke været lige så meget i kontakt med Danmark som Jørgen har. Så samtalen bevægede sig selvfølgelig ret hurtigt over til udelukkende at være engelsk. Men denne Herluf er én jeg skal holde mig særlig gode venner med, han har ca. 70-80 heste!! Dem MÅ jeg bare se. Det er vist nok væddeløbs heste ham og hans kone interessere sig for, så én af dagene skal jeg også ud og heppe på Herluf, hehe det hedder én af hestene. Jeg tænker på at besøge Jørgen en hel weekend næste gang, så kan det være jeg får mulighed for at kigge lidt på de der heste:)

Blue Jays Sucks

Karina Porse Rasmussen — Fri, 29 Sep 2006 15:30:00 +0000

Når man nu befinder sig i Ishockey Land ville det da kun være naturligt at tage til en ishockey kamp! Men siden de færreste har råd til at betale $400 for en kamp måtte vi nøjes med at tage til en baseball kamp, der kun kostede $7. Ja jeg behøver vel ikke at nævne at for mig er det hip som hap men det kunne da være skægt at tage til en ”rigtig” ishockey kamp – men kun hvis de kommer op og slås, ellers gider jeg ikke! Men vi tog altså tirsdag aften d. 19. september til en Blue Jays vs. Yankee kamp, vel at mærke ”tirsdag – hvor – Karina – har – 9 – timer – i – skole” tirsdag, så jeg var pænt smadret. Så er det jo godt sådan en kamp kun varer mellem 3-4 timer…Det er ikke fordi baseball er kedeligt det er bare meget langtrukkent, til gengæld har man masser af tid til at lære spillereglerne at kende, men det er jo stort set de samme regler som i rundbold og M-bold. Derudover har vejret skiftet meget drastisk herovre, jeg har hørt vejret stadig holder sig flot i Danmark men her har vi typisk mellem 14-17 grader plus det blæser meget. Ingen af os havde tænkt over at tage masser af tøj med (man sidder udenfor i et kæmpe stadion) så træthed kombineret med klaprende tænder er en dårlig cocktail!

I alt har vi været en 50-60 exchange students, der sammen tog af sted til kampen, vores kære venner i de orange trøjer (det kalder vi dem i mangel på bedre betegnelse – de fyrer der har ”taget sig af os” siden vi startede på Ryerson, billedet er af Adam Teolis, alletiders fyr!) havde arrangeret det hele. Vi mødtes på skolen og gik sammen af sted, det tog ca. en halv time. Som jeg allerede har fortalt om før så må man jo ikke drikke på gaderne eller andre offentlige steder, og siden tirsdag er dedikeret gå-i-byen aften, og 2-4 timer er lang tid at sidde og drikke meget dyre øl på stadion var der nogle stykker der gik og pimpede whisky på vejen. Andre besluttede sig for at blande vodka i sodavandsflasker så det så ganske uskyldigt ud – dette var mine kære skotske venner Tricia og Bex. Vil lige kommentere at JEG gjorde ingen af delene!! Jeg længtes bare efter min seng, det sidste jeg havde i tankerne var at drikke mig fuld, derudover havde jeg også en aftale med Jørgen, fars fætter, næste morgen. Der har i nogen tid været diskussion om hvem af mig, Tricia eller Bex, der er den dårlige indflydelse, men siden JEG ikke blev smidt ud af stadion og næsten overgivet til politiet fordi man havde sneget vodka ind på stadion, så tror jeg nok det spørgsmål er blevet svaret:)

Men stadion er kæmpe og kan ligesom vores egen ”lille” Parken transformeres om til hvilken begivenhed det nu skulle være. Til denne ”ubetydelige” kamp var vi i alt 30.700 mennesker og stadion var langt fra fyldt op. Vores $7 billetter gav os god mulighed for at skue ud over befolkningen hvis I forstår hvad jeg mener, men jeg syntes nu vi sad meget godt. Man kunne se det hele og hvad så hvis man ikke har en jordisk chance for at gribe en home-run. Med mine boldtalenter ville jeg sikkert alligevel ende med at få bolden lige i knolden:)

For resten, Blue Jays tabte – big surprise!
(Jeg har faktisk fået at vide at Blue Jays er ret gode, ved bare ikke rigtig om jeg tror på det)

Beyonce rules!

Karina Porse Rasmussen — Thu, 28 Sep 2006 22:30:00 +0000

Når man nu ikke har råd til at tage til de ”rigtige” koncerter (New York turen har fuldstændig tømt min konto!!) er det jo dejligt man kan tage til de gratis koncerter

Fredag d. 15. september holdt Beyoncé en gratis promotion koncert ved Dundas Square – Torontos svar på New Yorks Times Square, byens tilholdssted, i forbindelse med hendes udgivelse af sit seneste album samt åbningen af en ny Best Buy butik, en pladeforretning. Det var fantastisk!

Vi var alle enige om at gå derned så tidligt som muligt for at få en god plads, kunne godt forestille os at der ville komme mange… I forbindelse med Toronto Film Festival har Toronto været invaderet af diverse celebrities. Nogle af de andre exchange students har endda set Brad Pitt, Britney Murphy, ham fra Scrubs, MADS MIKKELSEN og mange flere. Min skole har lagt lokaler til nogle af de her events, og da vi alligevel ville gå lige forbi kunne vi jo lige se om vi kunne få et par billeder af Director Spike Lee. Pinligt at indrømme, men jeg kan altså ikke huske hvilke film han har lavet, men siden jeg kender hans navn (!) må han vel have lavet et eller andet godt;) Anyways, der var ikke særlig mange der havde mødt op så vi stod allerforrest, i stand til at kunne tage nogle førsteklasses billeder af berømtheden. Desværre virkede han en smule arrogant, da den første journalist interviewede ham tjekkede han lige sin mobil for de seneste beskeder og virkede ikke specielt interesseret eller begejstret for hverken de fremmødte fans eller journalisterne. Det fik vi os en lille griner over
Men det allersjoveste er nu at JEG kom i avisen, der er et billede med mig lige ved siden af Spike Lee!! Hehe, meget morsomt, specielt mit ansigtsudtryk. Melanié havde spurgt Spike Lee om hun måtte tage et billede af de to sammen, og han gik bare videre, så mit ansigtsudtryk viser et ”Aahhhh, that’s sad” Hehe, har købt avisen (Melanié købte 3 eksemplarer), så I kan se billedet når jeg kommer hjem igen!

Nå men videre til Beyoncé koncerten, jeg fulgtes med dem jeg bor sammen med på Neill-Wycik, så jeg havde aftalt med Bex og Tricia at vi ville mødes på Dundas Square. Da jeg endelig fik fat på dem ville de selvfølgelig gerne bruge ventetiden på en lille øl, så jeg forlod de andre og mødtes med pigerne på Hard Rock Café, lige ved siden af pladsen. Og siden alle havde bestilt bord i cafeen blev vi nød til at stå op, og da vi skulle til at gå ud til de andre var der selvfølgelig dukket en milliard mennesker op. Det var umuligt for os at komme frem til Neill-Wycik beboerne, hvilket selvfølgelig irriteret mig ret så meget siden de stod ret tæt på scenen. Damn those Scottish girls and their drinking habits!! I stedet fandt vi os en plads nær storskærmen, så når vi nu ikke kunne se scenen – på trods af vi kun stod 50-75 meter fra den, så kunne vi i det mindste se storskærmen. Men koncerten var jo fantastisk, når først hun gik i gang kunne man ikke beholde de sure miner ret længe ad gangen, havde konstant kuldegysninger fordi hun bare synger så godt! Koncerten varede 50 minutter, og hun sang både gammelt og nyt, så alt fra Destinys Child til hendes nyeste album, samt hun og hendes dansere fyrede den max af med diverse dancemoves. Det skal nævnes det her, der var KUN kvinder på scenen, kvindelige dansere, kvindelige musikere – Go Girl Power. Ja, det var fantastisk! Endnu bedre fik jeg det da jeg kom hjem igen og fik snakket med mine unit-bodies, de havde ikke kunnet se en pind. For mange høje mennesker til at de kunne se scenen, og de havde stået for meget til den ene side så de kunne slet ikke se storskærmen. Man skal aldrig hovere, men nej hvor blev jeg dog glad da jeg hørte de andre ikke havde set en sk… Jeg havde været så irriteret over at jeg ikke kunne komme op foran igen og havde måtte ”nøjes” med at følge koncerten på storskærmen at det næsten havde ødelagt hele oplevelsen, men da det viste sig at vi havde stået endnu bedre forsvandt min vrede som duggen for solen
Næste dag var det John Mayors tur. Jeg kendte ham egentlig ikke, troede jeg, så tog egentlig kun med fordi det igen var gratis. Og endnu engang tog vi tidligt af sted for at få et godt sted at stå men lille Karina kan bare slet ikke klare at stå op så længe ad gangen og da slet ikke 2 dage i træk. Hun får ondt i fødderne!! Dvs. utålmodigheden begyndte så småt at trænge sig på og den blev kun værre da artisten besluttede sig at være næsten 20 minutter forsinket. Hader de her celebrities der tror de kan gøre lige hvad der passer dem Som sagt kender jeg ikke John Mayor særlig godt – pt. kan jeg kun komme på et nummer ”Your body is a wonderland”, så med ømme fødder og følelsen af en lille bitte smule kedsomlighed (sorry guys) var dette en MEGET LANG koncert! Ikke desto mindre må jeg dog give ham lidt ros, den mand ved sørme hvordan man spiller guitar. Det var da helt fantastisk når han gik i selvsving med sine ”små” guitar soloer. Jeg er sikker på at hvis jeg lærte hans musik bedre at kende vil jeg sætte større pris på hans koncerter en anden gang, og han er da også en lille charmetrold – dog ikke i samme stil som Gavin Degraw i Tivoli tøser, så mon ikke jeg skulle til at låne cd’en af Fabian…det tror jeg nok!

Picnic på Toronto Islands

Karina Porse Rasmussen — Sat, 16 Sep 2006 16:08:00 +0000

Fast tradition hvert år på Ryerson University er sambaoptoget gennem byen ned til havnen, en gåtur på nogle km, og så med færge til Toronto Islands – det tager ca. 10 min, og så kæmpe picnic med live koncerts og hele svineriet. Så det måtte vi, exchange students, selvfølgelig også være en del af!
Hele arrangementet tog til fredag d. 8. september, og vi var rigtig mange der deltog! Det var helt fantastisk hvordan hele byen gik i stå, lastbiler dyttede af os, sambarytmerne samt tilråb fra de studerende fyldte lydbilledet, politi eskorterede os, hele den ene side af vejen var spærret af for at gøre plads til os, og sådan forgik det i ca. 1½ time. Tricia og jeg kom til at gå lige foran ”The Engineers”, og de havde de mærkeligste tilråb, over halvdelen af det de råbte kunne vi slet ikke forstå. ”Who are we – Engineers – How do we feel – Like shit – What do we drink – Beer” ”Moresexmoresexmoresex” – ”Lesscopslesscopslesscops”, det var det vi fandt frem til de råbte, meget underholdende:)

Jeg kan forestille mig at vi garanteret havde været på nattesjov dagen i forvejen, og jeg havde været tidligt oppe for at ordne nogle ting med Mads mht. valg af fag – så vi (Tricia, Bex, Maartje og jeg) var pænt smadret! Forestil jer dette: Du venter halvanden time på universitet før sambaoptoget begynder (kunne have sovet SÅ meget længere…), dernæst vandrer du i meget langsomt tempo ned til havnen, venter i kø for at komme ombord på færgen, på øen skal du vente i endnu en kø for at blive kropsvisiteret af en eller anden meget mandlig kvinde (vi fandt først ud af det var en kvinde da vi (hun) kom meget tæt på, gys!), så er der en ny kø til madbilletterne (som kostede en formue), og til aller allersidst madkøen!! Det tog os over en time at komme fra kropsvisiteringen til at vi endelig fik noget mad! Og på det tidspunkt var vi ret trætte af det hele, træt af denne evindelige køkultur vi åbenbart befandt os i, maden var for dyr (jeg troede det var gratis, men nej!), musikken var for høj, der var ingen steder man kunne sidde (høj flot solskinsvejr hele dagen, men vi havde bare brug for noget skygge, og det fandtes ingen steder), og så var vi bare generelt trætte. Så efter vi havde spist besluttede vi os for at udforske øerne, og derved vende ryggen til denne traditionelle festdag af en picnic.

Hvilket fantastisk sted, tror Toronto Islands er mit favorit sted i hele Toronto. Det var bare så skønt at nyde det fantastisk gode vejr ”langt” væk fra byens larm og de høje bygninger, der overskygger alt. Pludselig kunne man høre fuglene synge, græsset gro og alt syntes meget mere harmonisk og fredeligt. Vi blev ret hurtige enige om at vi blev nød til at komme herud noget oftere og ”meditere”, samle tankerne lidt og komme væk fra det evindelige ræs i storbyen. Faktisk har de lovet 28 grader på søndag, så lur mig om vi ikke smutter derud igen;-)
Vi gik ned til stranden og soppede lidt rundt, SÅ skønt, lige hvad vi trængte til efter en lang dag i solen. Havde vandet så bare været lidt varmere så man kunne have taget en svømmetur, se det havde været noget. Og ellers vandrede vi bare rundt stille og roligt, tog lidt billeder og bare hyggede. Dejligt at slappe lidt af for en gangs skyld!

Neill-Wycik, oh my oh my!!

Karina Porse Rasmussen — Sat, 16 Sep 2006 15:46:00 +0000

Neill-Wycik

Puuhaaa…ja hvad er der at sige om Neill-Wycik, mit hjem de næste par måneder. Ja, man får hvad man betaler for, det vidste jeg godt da jeg søgte ind, troede bare man fik mere…

Som sagt, et meget lille værelse, på størrelse med mit køkken, de af jer da har været der. En lille seng, meget tynd madras (min ryg er begyndt at vænne sig til den…), et skrivebord, en bordlampe og nogle hyller til bøger og tøj. That’s pretty much it! Den første weekend jeg boede her var vi nogle stykker der tog til IKEA, så nice de har det her, så føler man sig lidt mere hjemme, for at købe køkkenting (vi skal købe ALT til vores køkken), og hvad man nu ellers kunne finde til værelset for at gøre det lidt mere hyggeligt. Så jeg har været ude og købe gulvtæppe, stearinlys, fleecetæppe til de kolde aftener, plakater til væggene. Overvejer stadig kraftigt om jeg skal købe nogle potteplanter, jeg ved jo godt at jeg slår dem ihjel i sidste ende. Jeg synes stadig jeg mangler nogle ting for at gøre det rigtig hyggeligt, har bare ikke lige fundet ud af hvad det er endnu. Jo, jeg mangler helt sikkert at købe en vinterdyne, indtil videre sover jeg stadig bare med et lagen, det har været lige så varmt herovre som i Danmark, men jeg kan godt mærke det begynder at blive koldere – meget glad for mit fleecetæppe de nætter jeg ikke falder bevidstløs i søvn efter en bytur – nej det passer ikke mor, sådan noget gør jeg ikke:p

Jeg bor sammen med 4 andre. Fabian, han kommer fra Flensborg så han taler jo flydende dansk, hvilket er meget rart en gang i mellem, han er 22 år gammel. Så har vi Laure, hun kommer fra Paris, og hun er bare så kær, det beskriver hende bedst, Laure er 21 år gammel. Kerstin er fra Østrig, ikke helt klar over hvor præcis hun kommer fra, men hun er også rigtig sød og hun er også 21 år gammel. Til sidst har vi Fredrik fra Sverige, ham har jeg tilbragt mest tid med og kender bedst, super flink ung mand på 23 år. Så som I nok kan se så er jeg jo blevet alderspræsident. Men noget der har undret mig her på det sidste, det er, at folk bliver altid så overrasket når de hører min alder, og jeg kan ikke rigtig hitte ud af om det er godt eller skidt. Den første tanke er jo umiddelbart den at jeg ældes med ynde;) Men den næste tanke er straks værre, jeg opfører mig åbenbart ikke som én på min alder, enten er jeg umoden eller også bliver man mere og mere kedelig med alderen – hvilket jeg ikke er?… Jeg må lige forhøre mig næste gang dette sker!
HELDIGVIS er mine naboer ikke næsvise overfor mig! Tricia bor på The Chestnut, og er 24 ligesom mig (in case somebody was wondering) og er således den ældste på hendes etage. De kalder hende BEDSTEMOR!!! Jeg er fuldstændig målløs, sådan nogle små 20-årige rotter…

Speaking of which, vi har mus i vores unit – det kalder man vores lille lejlighed. Fabian så én løbe hen over gulvet på sit værelse den første nat vi sov her, nice! Der er allerede 2 musefælder i køkkenet, og her den anden dag så Laure og jeg en død mus i elevatoren…uuuuhhhh. Men rygtet siger altså det er umuligt at bo i Toronto downtown uden at have mus, så det må jeg hellere tro på.
Det har jeg heller ikke fortalt, Ryerson University ligger i hjertet af Toronto, det er så nice, tæt på al ting. Well, alt er relativt, det er en stor by, så selvom det er downtown det sker, tager det alligevel et stykke tid at komme derhen, men det er okay. Det er cool at bo i midten af det hele! Og Neill-Wycik ligger lige over for min skole, så man står bare op 5 min før timen starter..skønt.
Kan I huske jeg havde lidt problemer med at finde min skole da jeg først kom til Toronto, og var ganske sikker på at den IKKE ville være ovenover et af Canadas største shoppingcentre. Guess again. To af mine fag er i selv samme bygning, hehe – det syntes jeg er lidt sjovt, ærgerligt man ikke kan pjække herovre:p Ryerson er kæmpe stor, og spreder sig over en milliard bygninger (sådan føles det i hvert fald), så det er kun The Business Faculty, der befinder sig ovenover The Eaton Center.

Derudover har vi i vores lille unit, for at komme tilbage til Neill-Wycik et stort køkken som fællesareal, hvilket er storartet til at holde fester i, havde en lille ”kitchen-party” i går, fælles bad og toilet. Indtil videre går det storartet med at bo sammen, jeg render rundt og gør rent hele tiden som en anden lille husmor. Bare rolig, de vaner skal jeg nok ryste af mig når jeg kommer hjem igen, og hvis man trænger til at være lidt alene lukker man bare døren ind til sit værelse. Men som sagt er de alle 4 super flinke (kan ikke rigtig tillade mig at skrive andet, idet de jo kunne finde på at læse hvad jeg skriver, hehe), og jeg er sikker på vi nok skal få det hyggeligt de næste måneder.
Det der tværtimod ikke er særlig ”hyggeligt”, det er vores internetforbindelse, eller skulle man sige mangel på samme. I 2 uger nu har vi haft meget ustabil forbindelse, hvilket gør det umuligt at ringe hjem via skype, skrive mails, være på msn, tjekke op på vigtige oplysninger i forbindelse med studiet. Som udveksling er det død-nødvendigt at have internet. De sidste dage har været specielt svære, synes jeg, idet det er så længe siden jeg har haft nogen kontakt med nogen hjemmefra. F.eks. lige nu, Mia er lige kommet på msn, jeg når at sige hej, og så forsvinder forbindelsen! Jeg hader det!!! Det gør det sværere at være herovre helt ”alene” når jeg ikke kan få kontakt med nogen af jer derhjemme.
Selvfølgelig er dette ikke acceptabelt, og vi har også tænkt os at kræve vores penge tilbage, og hvis tingene ikke ændrer sig vil vi finde en anden udbyder. Men Neill-Wycik påstår de er på sagen, og at vi bare skal være lidt tålmodige, tsktsk….

Hurtig opdatering

Karina Porse Rasmussen — Sat, 16 Sep 2006 02:22:00 +0000

Meget hektisk uge, og jeg har lært en masse nye mennesker at kende, er flyttet sammen med 4 fremmede (som nu ikke er så fremmede mere), været til en masse fester, og nåå jo også lidt i skole;)

Det hele startede i torsdags for over to uger siden, d. 31. august, hvor alle exchange students og international students blev inviteret til barberque. Jeg havde aftalt med Maartje, en pige fra Holland, at vi ville mødes tidligere og ordne alt det administrative - få en velkomstpakke, få lavet studiekort, udfylde en ulykkesforsikring og meget andet praktisk. Da dette var ordnet smuttede vi ud og fik nogle øl og gik senere tilbage til skolen for at "grille". Her spiste vi sammen med 2 piger fra Skotland, Rebecca (Bex) og Patricia (Tricia), som jeg så hang ud med resten af aftenen - Maartje skulle tidligt hjem. BBQ'en bestod af en masse taler, underholdning af rumænske folkedansere (?), stoleleg - præcis som vi kender det derhjemme, bingo, OG så ellers videre til Campus Bar kaldet "Ram in the Rye". Det var også ved denne lejlighed vi lærte de søde og rare mennesker at kende, der skulle vise os byen og havde en del arrangementer klar til os den følgende uge.
Næste dag skulle jeg flytte fra mit hostel til Neill-Wycik, det "kollegie" jeg bor i sammen med 4 andre. Dette skulle foregå tidligt da jeg skulle til informationsmøde kl. 10.00. Så jeg mødte op lidt i otte, og forventede selvfølgelig at se en kø af mennesker, idet vi havde fået at vide at check-in ville starte kl. 8.30. Men nej, jeg var den eneste der var kommet så tidligt, og folk begyndte først rigtig at komme kl. 8.30, så jeg var egentlig pænt glad for at komme så tidligt idet jeg var én af de første der "kom igennem". Men det undrede mig meget at folk kom så sent, eller rettere at de kom til tiden, ved ikke rigtig om Roskilde Festivalen stadig ligger i blodet, det med at møde op flere dage i forvejen...
Anyways jeg fik checket ind, mødte op uden forventninger til hvordan jeg skulle bo de næste måneder, og det lykkedes mig alligevel at blive skuffet! Meget beskidt, meget lille (jeg har det mindste værelse af os alle 5, SNYD!!!), meget usselt. Jeg savner min dejlige lejlighed derhjemme. Men siden jeg ikke havde tid til hverken at pakke ud eller tænke mere over usselheden gik jeg videre til mit møde, hvor jeg blev introduceret til begrebet "Culture Chock" som tidligere beskrevet.
Om aftenen havde Bex, Tricia og jeg aftalt at tage ud og spise sammen, før vi ville mødes med andre udvekslingsstuderende på The Ram. Da jeg skulle til at gå spurgte jeg Fredrik, som jeg bor sammen med, om han ikke ville med, og siden han ikke havde nogle planer tog han, ene hane, med ud og spise med 3 fjantede tøser/høns. Meget underholdende! Efter middagen, hvor det selvfølgelig lykkedes os at pisse tjeneren af, siden vi gav for lidt drikkepenge (!), besluttede vi os for at tage hjem til Tricia og Bex, som bor i luksus på The Chestnut, og have en lille ”pre-party” inden vi skulle videre i byen, vi tænkte vi kunne spare penge på den måde. For at sige det mildt havde vi fået en del indenbords og vaklede ud på gaden efter en taxa med den sidste drink i hånden. Sjovt nok sagde chaufføren ikke noget, i Danmark vil de jo helst ikke have alkohol i bilen, og da vi kom hen til The Piccadelli Cirkus, drak vi den sidste sjat ude på gaden. Da vi skulle til at gå ind blev vi selvfølgelig stoppet, man skulle jo vise ID, men nej!! Vi blev nægtet adgang fordi vi drak alkohol på åben gade. Det er ulovligt at drikke alkohol på gaden i Canada!!! HVAD SKER DER?! Selvfølgelig prøvede vi at snakke os uden om det, forklarede at det vidste vi altså ikke, og vi var turister, og vi lovede aldrig at gøre det igen….Men lige meget hjalp det, ”vi kunne jo bare gå et andet sted hen!”. Lidt ærgerligt når alle de andre exchange students festede derinde, og vi bare kunne stå ude på gaden. Og det havde vist gået ret vildt for sig den aften, op til flere var blevet smidt ud i armlås og det hele. Mand hvor ville jeg gerne have været der:) Jeg snakkede med min koordinator en uges tid efter, Kristy hjælper mig med at vælge fag og har kontakt med min skole i Danmark, og hun var fuldstændig enig med mig om at det burde man have fortalt os under informationsmødet, fnys! Meget vigtig info må man vist nok sige!!!

Tricia og Bex er nok dem jeg hænger mest ud med, de er super søde. Til gengæld er vi ret uenige om hvem af os der er den dårlige indflydelse. De peger på mig og jeg er jo ret overbevist om at det er dem. Ikke at vi roder os ud i alt muligt slemt, såsom alkoholpolitikker og drikkepengepolitikker, men vi bliver altid ”i så godt humør når vi er sammen” hvis I forstår;-) Jeg er jo sikker på at det er det skotske blod der tendere til alkohol, men desværre har vi jo også en ret god ølkultur i gamle Danmark, jeg ikke rigtig kan løbe fra. Måske er vi lige gode om det. Det vigtigste er at jeg har mødt disse kanon søde tøser, der gør dagligdagen lidt festligere, for hold da op hvor kan de snakke meget. Hvis I synes jeg plaprer er det ingenting i forhold til dem, og så taler de med en meget kraftig skotsk accent, der til tider gør dem ret svære at forstå. Det sjove er så, ja æblet falder ikke langt fra stammen mor;) når jeg har været sammen med dem nogle timer, begynder jeg også at tale med skotsk accent. Hvilket jeg selvfølgelig ikke kan, så jeg kun forestille mig det lyder lige så skrækkeligt som når jeg prøver at tale bornholmsk, hehe.

Nå, men Karina har jo ikke altid styr på alt ting, hvilket hun også fandt ud af 1 ½ hverdag før skolen startede. Jeg havde glemt at tilmelde mig de fag jeg ønskede at gå til. Jeg fandt ud af det torsdag eftermiddag, den samme dag vi tog til BBQ, og skolen startede tirsdag d. 5. september, og mandag var en helligdag….Ups!! Jeg skrev en mail til Kristy, at jeg da vist nok havde sovet i timen, ha ha, og nok gerne ville se hende fredag efter info-mødet. Jeg fandt Mads, som jeg går i skole med på CBS i Danmark, og siden han også havde lidt problemer med sit skema ville vi gå sammen. Forskellen var bare at Mads kun manglede ét fag, hvor jeg manglede alle 4... så jeg besluttede mig for at vælge præcis de samme fag som ham, så meget nemmere:D og så skulle vi ”bare” finde et fjerde fag. Desværre er CBS så bureaukratisk at det er til at brække sig over, de skal have forhåndsgodkendelsen minimum 3 uger før det endelig møde, hvor de så vil beslutte om faget er godkendt eller ej. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre da vi skal have endelig besked, ja i dag. Mads har haft kontakt med sekretariatet over en uge før undervisningen ville starte, dvs. alt i alt har vi forsøgt at få en forhåndsgodkendelse i OVER 3 uger. Fra i dag af er det ikke muligt at skifte fag. Mads og jeg er ret overbeviste om at det sidste fag ikke bliver godkendt. Da vi mødte op til første time erfarede vi at meget at det læreren vil gennemgå har vi allerede haft… Til gengæld er det super spændende, Business Ethics! Og siden det er for sent at vælge et andet fag, kan vi jo lige så godt nyde det. Dette indebærer dog ikke at vores exchange er spildt, men vi bliver nok nød til at tage nogle ekstra credits når vi kommer hjem, skrive en essay eller et eller andet dødkedeligt. En kedelig situation som kunne være undgået, hvis bare vores allesammens kære Bent Meyer, koordinator for FLØK studiet, gad at tage fingeren ud og lige skimme vores forslag igennem, men nej – for det er jo ikke hans bord!!

Jeg har i alt 4 fag, fordelt på 2 dage, tirsdag og torsdag. Tirsdag står på Business Ethics kl. 8-11, så har jeg Cross-Cultural Dimension Organizational Behaviour kl. 11-14, mellemtime 14-15, og så slutter vi lige dagen af med Human Resources Management kl. 15-18. Som I kan se, mega lang dag. Jeg ved jeg kommer til at fortryde denne fagkombination mange gange de næste 3 måneder. Og tirsdag er som regel ”gå-i-byen-dag”, så onsdag bliver en velfortjent fridag!
Torsdag har jeg kun ét fag, Issues in Communication and Business kl. 15-18, igen færdig sent, men til gengæld kan man jo sove længe. Men jeg skal endelig ikke klage, Kerstin fra min unit (læs næste blog) har 2 dage om ugen hvor hun først er færdig 21.30….så vil jeg hellere have min sindssyge tirsdag.
Da vi endnu ikke rigtig er startet, sådan rigtig seriøst – idet de første to uger er shop around (man tjekker de forskellige fag ud!) ved jeg endnu ikke hvilke fag jeg holder mest af. Business Ethics er selvfølgelig super spændende, men jeg har allerede en meget høj moral, specielt inden for business, så jeg ved ikke rigtig hvor modtagelig jeg vil være. Der er én fra studiet som er så bund korrupt at jeg næsten ikke kan holde det ud, jeg blev helt målløs. Hvis han har valget mellem at lyve og redde sit eget skind – mens en anden bliver hængt ud, vil han til en hver pris gøre det! Det har jeg simpelthen ikke samvittighed til – jeg bliver aldrig en hardcore business kvinde…
Og siden vi har læst mange af de filosoffer vi skal gennemgå – Hobbes, Adam Smith, Friedman, Marx, håber jeg det vil gå rimeligt, jeg vil ikke sige nemt, men jeg håber det:p
Til de fløkker der læser med, Tricia og Bex – to gæve skotter, aner ikke hvem Adam Smith er (meget berømt skotsk økonom og filosof!!). Hvilket Mads og jeg fandt meget skægt idet alle vores forelæsere i FLØK har berettet op og ned omkring hvor vigtig Smith var i den og den sammenhæng, og de læser begge økonomi. Hehe, en lille insider morsomhed;o) Tricia og Bex tager også dette fag.
Vores professor i Cross-Cultural…. har ikke imponeret mig, idet hun har formået til begge forelæsninger at møde en time for sent. Bex fortalte mig at hun også mødte en time for sent da hende og Tricia skulle have forelæsning (vi tager det samme fag, men på forskellige tidspunkter). Det er simpelthen ikke acceptabelt! Og så forlanger hun af os at vi skal aflevere ting til tiden og forberede os hjemmefra, right! I denne uge skulle vi læse over 80 sider, hvilke vi aldrig fik gennemgået (heldigvis havde jeg ikke fået læst det hele, hehe), næste uge skal vi læse 140 sider…hvis hun ikke gennemgår dem, så ved jeg ikke hvad jeg gør. Det er spild af tid! Og faget lød ellers så dødspændende!! Ævbæv.
HRM er okay, tekstbogen er super kedelig, og der står stort set ikke noget man ikke ved i forvejen, eller kan trække paralleller til fra ens erhvervserfaring, men vores professor er noget så sød. Så taget i betragtning af at det er de sidste timer efter en lang dag, så gør vores professor det til at kunne holde ud – lige bortset fra alt det gruppe arbejde! Det praktiserer de alle vegne, det er okay derhjemme for der har man ligesom sin faste gruppe man plejer at arbejde sammen med (miss u girls so much!!), men her kender man ikke en sjæl, og nogle gange kan man risikere at komme i gruppe med en første års, fy for pokker (19 år!!!!!)
Issues in Communication and Business virker også rigtig godt, og igen en professor der er gang i, og så er hun også rigtig sød. Det jeg nok elsker mest ved de her kurser er, de stiller de mest åbenlyse spørgsmål. Man SKAL, desværre, deltage i undervisningen, man får flere point hvis man deltager, hvilket i sidste ende kan være dem der var årsagen til at man bestod, så der er ikke rigtig nogen grund til ikke at gøre en ekstra indsats. Men da sværhedsgraden overhovedet ikke er på samme niveau som derhjemme, er det heller ikke svært at deltage. Det er så lækkert, plus man fremstår som den mest geniale person ever, de roser én til skyerne hvis ”man siger det rigtige”, hvilket altid er så åbenlyst.
Det værste er dog alle de afleveringer, tror jeg har afleveringer i alle fag hver uge, fuldstændig som at gå i gymnasiet igen, det kan jeg slet ikke overskue! Men der er vel ikke andet for end at give den en skalle, som jeg lovede moar og faar;o)

Okay, det var sådan lige det overordnede jeg lige kunne komme i tanke om, fortsættelse følger, stol på det! (hvis det fucking lorte internet ellers gad at virke……grrrrrrrrrr!!!!)

Kultur Chock

Karina Porse Rasmussen — Tue, 12 Sep 2006 03:15:00 +0000

På vores informationsmøde fredag d. 1. september blev vi informeret om det at have kulturchock og alvoren omkring det. Mens David Begg, vores vejleder, gennemgik de vigtigste punkter, og kom med eksempler fra dengang han selv boede i Japan, begyndte jeg at kunne nikke genkendende til meget af det han sagde.
Mr. Begg inddelte fænomenet op i 3 faser, The Honeymoon, The Culture Chock and The Acceptence. I den første fase syntes man alt er fantastisk, og man lægger ikke mærke til de væsentligste forskelle men nyder dem tværtimod. Eksempelvis kan man lide den anderledes mad, byen er speciel og kan byde på en masse fantastiske oplevelser osv. I den anden fase lægger man mere mærke til forskellene og man befinder sig selv i en mere irritabel tilstand. Selv de mindste ting, der normalt ikke ville irritere én bliver blæst op, ingenting er som derhjemme og man begynder så småt at indse at ordsproget "Ude godt men hjemme bedst" har noget på sig. Den sidste fase handler om at accepterer situationen, indse at dette vil være ens dagligdag de næste par måneder og hvis man nogensinde skal kunne overleve det bliver man nød til at tage tingene som de kommer og få det bedste ud af det.
Det der interesserede mig ved denne forklaring var mellemfasen, altså The Culture Chock, for så vidt jeg kan se har jeg aldrig oplevet den første fase, og tvivler om jeg nogensinde oplever den sidste;o)
De fantastiske oplevelser jeg havde i New York udmattede mig i den grad at da jeg kom til Toronto var der ikke særlig meget, der kunne imponere mig! Jeg var træt, savnede mine venner og familie, savnede bare at slappe af og lave ingenting og egentlig bare føle mig hjemme og tilpas og komme ind i en normal hverdag igen. Men derudover var der også en milliard andre ting der irriterede mig!! Umuligt for mig at finde min skole de første par dage jeg var her, min mobil kunne ikke oplades, jeg fik et andet værelse på mit hostel, som tillod mig at komme lidt nærmere på min nabos toiletvaner... Da jeg flyttede hen til Neill-Wycik og erfarede at internettet har den dårligste forbindelse ever var jeg ved at gå fuldstændig amok. Noget der dags dato stadig kan ødelægge min dag... Og uden internet og telefon er det ligesom umuligt at komme i kontakt med nogen som helst hvilket kan være ret så kedeligt. Og hvad sker der for drikkepenge-filosofien?! Hver gang jeg køber noget skal jeg give drikkepenge, det har jeg da ikke råd til!! Forstil jer at man går i byen og så skal man gi' en dollar hvergang man køber noget i baren!! Det løber altså hurtigt op! Kort sagt, siden jeg kom til Toronto har alt irriteret mig:) Og alt er så meget bedre i Danmark, fnys! (hehe)
Derudover, kunne Mr. Begg fortælle os hvad der karakterisere kulturchock. Man ønsker at være alene (hvilket er så dejligt en gang i mellem), man sover meget (skøøøønnnttt!!!), holder sig meget for sig selv, man undgår sociale arrangementer (jojo, det er skam sket jeg har sagt nej tak!!) og meget mere. Men så vidt jeg kan se, og hvad jeg kender til mig selv, så er det ikke meget anderledes end derhjemme. Hvori konklussionen så må være at jeg lider af kultur chock i Toronto OG i Danmark!

Og alt det med at det er meningen man skal rykke over i den sidste fase, det handler jo om at acceptere de kulturelle forskelle og indordne sig, og det ved jeg ikke rigtig om det nogensinde vil ske. Har allerede udelukket mig selv fra adskillelige restautioner pga. for få drikkepenge.. Og de siger det til dig, det er næsten det værste "Aren't you satisfied with the service?".

Men forleden dag var jeg oppe på taget i den bygning jeg bor i, 22 etager. Og for første gang siden jeg kom til Toronto kunne jeg pludselig se byens muligheder. Sikke en fantastisk udsigt, og jeg anede slet ikke byen var så stor! Det eneste man ser når man går rundt i byen er alle de her skyskrabers, man har intet overblik overhovedet over hvor stor denne by egentlig er! Så efter at have tilbragt over en uge i byen begyndte jeg så småt at forelske mig i den, tror nok det skal gå det her. Mangler også stadig sådan RIGTIG at se byen!
Mht. til at acceptere de kulturelle forskelle...hmmm... jeg har rottet mig sammen med 2 skotter, en svenskmand og en østriger, og vores mål for dette semester er at ændre the canadian way (og blive ekskluderet fra flere og flere steder mens vi forsøger). Vi håber på at canadierne til sidst vil se det fra vores side og stoppe de evindelige drikkepenge krav!

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at brokke mig lidt!

Karina Porse Rasmussen — Thu, 31 Aug 2006 01:18:00 +0000

Hvordan kan det gå til at jeg går fryser når temperaturen måler 25-35 grader? Det skal jeg sige jer og med et ord: Aircondition!! Ikke nok med det, den er skruet umenneskeligt meget ned. Mens temperaturen udenfor er 30 grader er den indenfor max 7 grader, og jeg lyver ikke!!
Da Durita og jeg fjollede rundt i New York skiftede man mellem at svede halvt ihjel eller dø af kulde. Og desværre havde man jo ikke fornuft nok til bare at tage en trøje med, nej for det er jo sommer! Om sommeren gælder det jo om at have så lidt tøj på som overhovedet muligt. Så når vi var helt forfrostne inde i en eller anden foretning eller i biografen gjaldt det om at komme uden for "for at kunne holde varmen". Det lyder jo helt absurd, men sådan var det, og sådan er det også i Toronto. Selv i bilen hjem til fætter Jørgen fortrød jeg, at jeg havde taget shorts og sandaler på, HELDIGVIS havde de ikke sat aircondition til i huset, så jeg klarede den.
Jeg har rendt rundt i det største shoppincenter jeg nogensinde har set idag, det selvsamme jeg har omtalt tidligere. Det er et underjordisk center, mener nok det hedder Eaton. Anyways, superstort, jeg frøs stadig 2 timer efter jeg var kommet ud af centeret...jagtede solsiden af vejen hele vejen tilbage til hostel.

Og hvad sker der for stikkontakterne herover? En ting er at de ser helt anderledes ud, så man skal have diverse forlængerledninger osv. Men der kommer kun halvt så meget strøm ud!! Jeg har ikke haft min mobil i over en uge, fordi jeg ikke kunne lade den op, mit troværdige vækkeur:o) De dage jeg har skullet noget vigtigt har jeg vågnet en milliard gange for at være sikker på ikke at stå forsent op. Ikke specielt en sund skønhedssøvn, og man bliver møgtræt af det resten af dagen. For hvad sker der for vækkeurene i Nordamerika. Den har nogenlunde de samme knapper som et typisk dansk vækkeur, alarm, timer, minutter, snooze (og radio), men ingen aktiveringsknap. Det er umuligt at sætte vækkeuret til at ringe, jeg kan godt sætte tiden men ikke om jeg kan få det til at ringe. OG helt ærligt, det burde da ikke være så svært!!
Tilbage til stikkontakterne med halv styrke, min hårtørrer....det tager en halv krig at tørre mit hår!! Det er lige før det er hurtigere slet ikke at tørre det!

Og så har jeg skiftet værelse, en gæst havde booket hele etagen jeg boede på. Nu større værelse og større seng, men intet køkken eller badeværelse. Jeg bor nu i stuen og kan bruge badeværelset i kælderen (som ikke kan låses) eller det på 2. sal (der har jeg ikke været endnu). Ikke nok med det, min nabo - som har enerettighed på det toilet der hører til mit værelse!!! - har 2 hunde, og de larmer!! Plus jeg kan høre ALT hvad han laver, jeg ved i hvert fald han har et køkken, og så kan han godt lide at gå rundt og synge. Og så internetforbindelsen møgdårlig her!!
Men det er okay, sengen knirker ikke lige så meget, og det drejer sig kun om 2 overnatninger...snøft, jeg skal nok klare den! :oD

Puuhh, det var godt at komme af med al den galde, den har efterhånden hobet sig op. Just so you know, jeg har købt en ny oplader så nu virker min mobil igen. I kan altid få fat på mig, men overdriv nu ikke....for det er vist nok mig der betaler;-)

Vel ankommet til Toronto - men hvor blev skolen af?!

Karina Porse Rasmussen — Wed, 30 Aug 2006 01:16:00 +0000

Søndag d. 27. August var det tid til at jeg skulle fortsætte mit lille eventyr solo. Duritas og mine veje skulle skilles. hun skulle til Washington og jeg skulle til Toronto (via Washington...meget irriterende!)

Jeg skulle med flyet til Washington fra JFK lufthavn kl. 12.46, men skulle checke ind 3 timer inden, så jeg tog tidligt af sted søndag, lidt over 7 om morgenen - jeg regnede med at så havde jeg tid til at tage det forkerte tog samt fare vild i lufthavnen. Hvad jeg ikke havde taget højde for var at metroen også kan være en smule ustabil i New York...

Da jeg kom ud af hostellet kom en meget højtråbende mand mig i møde, netop som jeg var begyndt at bande og svovle over mine forbandede tunge kufferter. "Please, please let me help you! God told me to help people, please let me help you!" Selvfølgelig blev jeg en smule mistroisk, men han forsikrede mig at han hverken ville have penge eller mad, han ville bare gerne udføre Guds ord. Så jeg tænkte okay, så slap jeg for den tunge kuffert. Men lige så snart han fik kufferten begyndte han på, at hvis jeg nu havde nogle penge så....han havde ikke fået mad længe og ville så gerne have morgenmad, men det var jo selvfølgelig ikke derfor at han hjalp mig. Dernæst kunne han jo fortælle mig at han aaaaallddrig havde været ude og rejse før, men håbede virkelig at han ville få mulighed for det engang i fremtiden. Og så havde han aldrig overfaldet eller slået en kvinde (hmmmm....) og han havde aldrig stjålet før. For at sige det kort, han ville virkelig gerne have nogle penge og brugte alle midler på at vække min sympati. Problemet var bare at jeg havde næsten ingen kontanter, og det havde jeg også forklaret ham med det samme. Jeg havde $4 som jeg havde tænkt mig at bruge på min egen morgenmad i lufthavnen...men fordi han hjalp mig helt ned i metroen med min kuffert (samt jeg ikke rigtig vidste hvordan han ville reagere hvis han ikke fik nogle penge...) så fik han mine sidste dollars. Har ikke helt fundet ud af hvordan man håndtere de tiggere..

Jeg vidste godt hvilke toge jeg skulle med, men var mere i tvivl om hvilken perron jeg skulle stå på, så jeg spurgte en medarbejder der gik rundt nede i undergrunden. Han forklarede mig hviklet tog jeg skulle med, der var nemlig to linjer der hed det samme, men som kørte forskellige steder hen, og så viste han mig hvor jeg skulle stille mig så jeg kunne spørge togføreren hvilken retning han kørte, meget venlig mand! Godt så, og så ventede jeg, og jeg ventede...jeg havde forventet at være i JFK lufthavn omkring kl 8, da kl. var 8.15 sad jeg stadig på 59th Street og havde i hvert fald en halv time togkørsel foran mig. Så kommer det første A-tog, og i et anfald af panik "hvad er det nu lufthavnen hedder, 3 bogstaver..." mens jeg går hen til togføren, jeg får hans opmærksomhed og spørger "Are you going to FBI??" hehehehe, det fløj ud af munden på mig, det var den eneste kombination af 3 bogstaver jeg lige kunne komme på....hehehe, jeg kunne slet ikke lade være med at grine af mig selv bagefter, der helt alene i undergrunden. Heldigvis vidste han godt hvad jeg mente, og det skulle han desværre ikke. Men der kom hurtigt et nyt A-tog, og det var det rette.

Det lykkes mig at tage det rigtige fly til Washington OG derefter til Toronto, så man kan godt sige jeg var pænt stolt af mig selv den dag!! Skal jeg være ærlig havde jeg forventet at gå ret så meget i panik og fare vild en masse gange, men det skete slet ikke. Da jeg ankom til Toronto kunne jeg ikke lige overskue at finde ud af busser og subway, så jeg tog altså en taxa...men det var en ret lanf tur viste det sig, vi kørte i over en halv time og jeg begyndte at blive lidt nervøs for den endelige regning. I Danmark er jeg sikker på denne tur ville have kostet mig 500 kroner hvis ikke mere, men jeg slap med det halve...selvom canadierne syntes det var en dyr tur.
Jeg blev meget overrasket over mit nye hjem, Guesthouse Hostel, jeg var overbevist om at der var sket en fejl. Det var jo bare et almindeligt hus, der var ingen skilte eller anden form for reklamer om at det var et Hostel. Mens jeg sad i taxaen og snakkede med chauføren om hvorvidt dette var det rigtige sted eller ej, kom en mand ud af huset og spurgte om jeg var Karina Rasmussen og ønskede mig velkommen, tog en kuffert og bar den ind. Jep, det måtte være her! Og hvilket sted i forhold til hostellet i NYC, men jeg betaler nu også dobbelt så meget... Jeg har fri internet, over 70 kanaler på fjernsynet, privat bad og toilet samt mulighed for at vaske tøj billigt, og så har jeg køkken - køleskab, mikroovn, gaskomfu, kaffemaskine, toaster osv. Luksus i forhold til det andet sted. Det eneste jeg kan beklage mig over er en ret lille seng og så KNIRKER den!! Jeg skal bare tænke på at bevæge mig så overdøver den alt! Men det er jo heldigvis kun for nogle dage, så skal jeg flytte over på det der svarer til et kollegie...det bliver spændende!

Men der viser sig jo at jeg har ret så meget familie her i Toronto og omegn, mange af min fars onkler, fætre og kusiner emigrerede i 1950'erne til Canada. Min farfar var den første der rejste, man kan vel kalde ham en trendsætter;o), han rejste dog hurtigt hjem igen da min oldefar blev syg.
Anyways, Jørgen (min fars fætter) ville meget gerne have at jeg kom på besøg, så mandag eftermiddag blev jeg hentet og så gik turen nord på. Desværre havde ingen af os taget højde for rushhour, så det blev en lang tur, men så fik vi da chancen for at lære hinanden lidt at kende. Og hvilket hjem jeg kom hen til, fantastisk hus midt inde i en skov, kæmpe have med swimmingpool, kæmpe hund og kæmpe kat - lignede Bamse på en prik Mikkel, bare i en lidt aahhøøørmm overproportionel størrelse, kæmpe hus. Men et meget rart hjem, og det var skægt at se et typisk canadisk hjem (vil jeg tro) med diverse porcelænsfigurer fra Danmark.
Vi gik på restaurant for at spise aftensmad og Jørgen og Grethes søn tog med. Sindssyg lækker mad, men havde ikke rigtig tid til at spise den! Barndomsminderne rullede frem "Karina, ti stille og spis, vi venter kun på dig!". De var jo selvfølgelig nysgerrige og stillede spørgsmål mht. mit studie, til min familie, hvor jeg skulle bo, hvad jeg havde oplevet i NYC etc. Så det var selvfølgelig undskyldt at jeg var lidt længere om min mad end de andre, men associationerne var der stadig:o)

Næste dag, dvs. idag, besluttede jeg mig for at finde ud af hvor min skole og mit fremtidige hjem de næste 3,5 måneder skulle være. Men kunne jeg finde det? Nope!
Da jeg havde rendt rundt en times tid opgav jeg, så måtte jeg prøve imorgen i stedet for. Så hvad kunne gøre mig i bedre humør, hmmm der lå jo et shopping center;)
Men lige så snart jeg kom ind i centeret ser jeg et skilt med min skoles navn, Ryerson University. Så jeg følger pilen, og kommer ud af centeret på den anden side og ser...ingenting. Bare en masse butikker. Det kunne da ikke være rigtigt at min skole lå inde i et shopping center?! Som jeg blev mere og mere irriteret besluttede jeg mig for at gå hjem, der var ikke andet for at jeg måtte researche lidt mere imorgen før jeg bevægede mig på jagt igen. Pludselig ser jeg et nyt skilt på vejen hjem, og vupti der lå campus og sjovt nok min skole. For så at gøre det mere pinligt, jeg rendte rundt efter Victoria Street 30, men skulle have ledt efter Victoria Street 300! No wonder I couldn't find it! Mig og min fremragende hukommelse... Desværre fandt jeg ikke Neill Wycik (mit fremtidige hjem), men der er jo en dag imorgen!

Have a nice one:oD
Knus Karina

Hey..

Karina Porse Rasmussen — Mon, 28 Aug 2006 15:33:00 +0000

De kommer lige en masse updates, men jeg har haft lidt problemer med internettet i New York. Nu er jeg vel ankommet til Toronto, har internet på værelset så det giver mig lidt mere tid også...

Torsdag tog vi det stille og roligt, sov længe og besluttede os for at gå på museum. Der havde været alletiders billede af en politi matrone i subwayen som jeg har moret mig over hele ugen, så hvad ville være naturtligt end at tage på politimuseet:)

Og i tilfælde I er i tvivl, så er matronen hende til venstre (Durita er til højre, så ved I hvem det er jeg har rejst med!), billedet stammer fra 1911...var slet ikke klar over de stadig brugte korset dengang..
Men det var faktisk meget skægt, politimuseet kunne berette om de første "politibetjente" i 1600-tallet og frem. Om de første politibille hvis horn lød "AAHHOOOGAAA!!". De første forbryderbilleder. Hvordan en venlig ung advokat (på 22!!!!) kom med et venligt forslag til politiet om at bruge sirener på deres biler. Dette venlige forslag blev taget op og vurderet som en god ide. (der var en avisartikkel om det..)

Dernæst gik vi lidt rundt på South Street Seaport, hvor The YogiLazer skulle til at gøre sin entre. En gøgler der kunne de mest fantastiske ting med sin krop...lidt klamt også, og derfor meget underholdende.
Herfra kunne vi se Brooklyn Bridge, og besluttede os for at gå over den, den er ret lang. Men god udsigt, og vi fik også nogle okay billeder af broen. Vi kender jo slet ikke Brooklyn, og var egentlig også ret trætte, eller det var jeg i hvert fald, så jeg var egentlig bare mest interesseret i at få noget at spise og så vende næsen hjem til Manhattan igen. Vi vidste at der løb en metro over ved den anden bro, som måske hedder Manhattan Bridge, har ikke lige undersøgt det, så vi gik derover, kunne ikke finde metroen, kiggede opgivende på broen og gik den lange vej tilbage igen.. Altså så lang er den heller ikke, havde bare virkelig ondt i fødderne og var meget træt. Derfor synes vi også vi havde fortjent en biograftur den dag. Vi så The Illusionist med Edward Norton, den skal I altså se, den er god. Vil ikke afsløre noget, men jeg kunne lide den og Edward er jo altid for cool!!

Lad mig se...fredag, tror ikke vi lavede noget så interessant om dagen, andet end at vi fik vasket tøj, men det var til gengæld også et højdepunkt! Vi fandt to søde små kinesiske damer der skule have 85 cents pr pund tøj, og så foldede de selvfælgelig også sammen. Tror næsten det er de bedste $5,50 jeg har lagt ud i NYC, mmmm rent tøj:o) Om aftenen gik vi på jagt efter en indisk restaurant og fandt den, mere lækker mad har vi ikke fået siden vi kom til NY. Bagefter skulle vi mødes med 2 piger fra CBS, 2 SPRØK'er (økonomi og sprog) og udforske nattelivet. Hvilket igen blev lidt af en fiasko, men af helt andre årsager. Vi mødtes på en irsk bar, hvor vi for min skyld gerne kunne være blevet resten af natten, men de to piger havde været ude og købe nye stiletter, der skulle luftes, hmmm lyder det bekendt? Så kan I nok også gætte hvad der skete senere.. (vabler, gå på bare fødder, no backup shoes;) hehe)
Vi stod næsten en time i undergrunden og ventede på et tog, da vi kom frem til diskoteket var det "all-asian night", så der kunne vi ikke være. Sammenlignet med de andre piger var jeg SÅ glad for mine flade komfortable sko da vi gik tilbage på jagt efter et andet sted, i regnvejr (og jeg havde været så smart at tage paraply med). Vi fandt et andet sted og sad der nogle timer...starten på aftenen havde ligesom ødelagt det hele, så jeg var ikke så opstemt..

Lørdag gjorde vi de sidste indkøb. Købte en lækker lille i-Pod, og den er virkelig lille, skulle ikke undre mig at jeg smider den væk på et tidspunkt.

Min tur til Toronto skriver jeg en anden dag, gider ikke lige skrive mere nu. Jeg skal besøge min fars fætter Jørgen idag, som bor lige uden for Toronto. Min far har ikke set ham siden 1969, så man kan vist pænt sige jeg er en smule spændt på denne lille familyreunion, men det skal nok blive hyggeligt.

Skriver snart igen, håber I kan overskue det hele;)
Knus Karina