Neill-Wycik, oh my oh my!!
Neill-Wycik
Puuhaaa…ja hvad er der at sige om Neill-Wycik, mit hjem de næste par måneder. Ja, man får hvad man betaler for, det vidste jeg godt da jeg søgte ind, troede bare man fik mere…
Som sagt, et meget lille værelse, på størrelse med mit køkken, de af jer da har været der. En lille seng, meget tynd madras (min ryg er begyndt at vænne sig til den…), et skrivebord, en bordlampe og nogle hyller til bøger og tøj. That’s pretty much it! Den første weekend jeg boede her var vi nogle stykker der tog til IKEA, så nice de har det her, så føler man sig lidt mere hjemme, for at købe køkkenting (vi skal købe ALT til vores køkken), og hvad man nu ellers kunne finde til værelset for at gøre det lidt mere hyggeligt. Så jeg har været ude og købe gulvtæppe, stearinlys, fleecetæppe til de kolde aftener, plakater til væggene. Overvejer stadig kraftigt om jeg skal købe nogle potteplanter, jeg ved jo godt at jeg slår dem ihjel i sidste ende. Jeg synes stadig jeg mangler nogle ting for at gøre det rigtig hyggeligt, har bare ikke lige fundet ud af hvad det er endnu. Jo, jeg mangler helt sikkert at købe en vinterdyne, indtil videre sover jeg stadig bare med et lagen, det har været lige så varmt herovre som i Danmark, men jeg kan godt mærke det begynder at blive koldere – meget glad for mit fleecetæppe de nætter jeg ikke falder bevidstløs i søvn efter en bytur – nej det passer ikke mor, sådan noget gør jeg ikke:p
Jeg bor sammen med 4 andre. Fabian, han kommer fra Flensborg så han taler jo flydende dansk, hvilket er meget rart en gang i mellem, han er 22 år gammel. Så har vi Laure, hun kommer fra Paris, og hun er bare så kær, det beskriver hende bedst, Laure er 21 år gammel. Kerstin er fra Østrig, ikke helt klar over hvor præcis hun kommer fra, men hun er også rigtig sød og hun er også 21 år gammel. Til sidst har vi Fredrik fra Sverige, ham har jeg tilbragt mest tid med og kender bedst, super flink ung mand på 23 år. Så som I nok kan se så er jeg jo blevet alderspræsident. Men noget der har undret mig her på det sidste, det er, at folk bliver altid så overrasket når de hører min alder, og jeg kan ikke rigtig hitte ud af om det er godt eller skidt. Den første tanke er jo umiddelbart den at jeg ældes med ynde;) Men den næste tanke er straks værre, jeg opfører mig åbenbart ikke som én på min alder, enten er jeg umoden eller også bliver man mere og mere kedelig med alderen – hvilket jeg ikke er?… Jeg må lige forhøre mig næste gang dette sker!
HELDIGVIS er mine naboer ikke næsvise overfor mig! Tricia bor på The Chestnut, og er 24 ligesom mig (in case somebody was wondering) og er således den ældste på hendes etage. De kalder hende BEDSTEMOR!!! Jeg er fuldstændig målløs, sådan nogle små 20-årige rotter…
Speaking of which, vi har mus i vores unit – det kalder man vores lille lejlighed. Fabian så én løbe hen over gulvet på sit værelse den første nat vi sov her, nice! Der er allerede 2 musefælder i køkkenet, og her den anden dag så Laure og jeg en død mus i elevatoren…uuuuhhhh. Men rygtet siger altså det er umuligt at bo i Toronto downtown uden at have mus, så det må jeg hellere tro på.
Det har jeg heller ikke fortalt, Ryerson University ligger i hjertet af Toronto, det er så nice, tæt på al ting. Well, alt er relativt, det er en stor by, så selvom det er downtown det sker, tager det alligevel et stykke tid at komme derhen, men det er okay. Det er cool at bo i midten af det hele! Og Neill-Wycik ligger lige over for min skole, så man står bare op 5 min før timen starter..skønt.
Kan I huske jeg havde lidt problemer med at finde min skole da jeg først kom til Toronto, og var ganske sikker på at den IKKE ville være ovenover et af Canadas største shoppingcentre. Guess again. To af mine fag er i selv samme bygning, hehe – det syntes jeg er lidt sjovt, ærgerligt man ikke kan pjække herovre:p Ryerson er kæmpe stor, og spreder sig over en milliard bygninger (sådan føles det i hvert fald), så det er kun The Business Faculty, der befinder sig ovenover The Eaton Center.
Derudover har vi i vores lille unit, for at komme tilbage til Neill-Wycik et stort køkken som fællesareal, hvilket er storartet til at holde fester i, havde en lille ”kitchen-party” i går, fælles bad og toilet. Indtil videre går det storartet med at bo sammen, jeg render rundt og gør rent hele tiden som en anden lille husmor. Bare rolig, de vaner skal jeg nok ryste af mig når jeg kommer hjem igen, og hvis man trænger til at være lidt alene lukker man bare døren ind til sit værelse. Men som sagt er de alle 4 super flinke (kan ikke rigtig tillade mig at skrive andet, idet de jo kunne finde på at læse hvad jeg skriver, hehe), og jeg er sikker på vi nok skal få det hyggeligt de næste måneder.
Det der tværtimod ikke er særlig ”hyggeligt”, det er vores internetforbindelse, eller skulle man sige mangel på samme. I 2 uger nu har vi haft meget ustabil forbindelse, hvilket gør det umuligt at ringe hjem via skype, skrive mails, være på msn, tjekke op på vigtige oplysninger i forbindelse med studiet. Som udveksling er det død-nødvendigt at have internet. De sidste dage har været specielt svære, synes jeg, idet det er så længe siden jeg har haft nogen kontakt med nogen hjemmefra. F.eks. lige nu, Mia er lige kommet på msn, jeg når at sige hej, og så forsvinder forbindelsen! Jeg hader det!!! Det gør det sværere at være herovre helt ”alene” når jeg ikke kan få kontakt med nogen af jer derhjemme.
Selvfølgelig er dette ikke acceptabelt, og vi har også tænkt os at kræve vores penge tilbage, og hvis tingene ikke ændrer sig vil vi finde en anden udbyder. Men Neill-Wycik påstår de er på sagen, og at vi bare skal være lidt tålmodige, tsktsk….

1 Comments:
Vi ældes med ynde!!!!!
Ikke rart at tænke, at det skyldes barnlig opførsel.
Post a Comment
Links to this post:
Create a Link
<< Home