Thursday, September 28, 2006

Beyonce rules!

Når man nu ikke har råd til at tage til de ”rigtige” koncerter (New York turen har fuldstændig tømt min konto!!) er det jo dejligt man kan tage til de gratis koncerter

Fredag d. 15. september holdt Beyoncé en gratis promotion koncert ved Dundas Square – Torontos svar på New Yorks Times Square, byens tilholdssted, i forbindelse med hendes udgivelse af sit seneste album samt åbningen af en ny Best Buy butik, en pladeforretning. Det var fantastisk!

Vi var alle enige om at gå derned så tidligt som muligt for at få en god plads, kunne godt forestille os at der ville komme mange… I forbindelse med Toronto Film Festival har Toronto været invaderet af diverse celebrities. Nogle af de andre exchange students har endda set Brad Pitt, Britney Murphy, ham fra Scrubs, MADS MIKKELSEN og mange flere. Min skole har lagt lokaler til nogle af de her events, og da vi alligevel ville gå lige forbi kunne vi jo lige se om vi kunne få et par billeder af Director Spike Lee. Pinligt at indrømme, men jeg kan altså ikke huske hvilke film han har lavet, men siden jeg kender hans navn (!) må han vel have lavet et eller andet godt;) Anyways, der var ikke særlig mange der havde mødt op så vi stod allerforrest, i stand til at kunne tage nogle førsteklasses billeder af berømtheden. Desværre virkede han en smule arrogant, da den første journalist interviewede ham tjekkede han lige sin mobil for de seneste beskeder og virkede ikke specielt interesseret eller begejstret for hverken de fremmødte fans eller journalisterne. Det fik vi os en lille griner over
Men det allersjoveste er nu at JEG kom i avisen, der er et billede med mig lige ved siden af Spike Lee!! Hehe, meget morsomt, specielt mit ansigtsudtryk. Melanié havde spurgt Spike Lee om hun måtte tage et billede af de to sammen, og han gik bare videre, så mit ansigtsudtryk viser et ”Aahhhh, that’s sad” Hehe, har købt avisen (Melanié købte 3 eksemplarer), så I kan se billedet når jeg kommer hjem igen!

Nå men videre til Beyoncé koncerten, jeg fulgtes med dem jeg bor sammen med på Neill-Wycik, så jeg havde aftalt med Bex og Tricia at vi ville mødes på Dundas Square. Da jeg endelig fik fat på dem ville de selvfølgelig gerne bruge ventetiden på en lille øl, så jeg forlod de andre og mødtes med pigerne på Hard Rock Café, lige ved siden af pladsen. Og siden alle havde bestilt bord i cafeen blev vi nød til at stå op, og da vi skulle til at gå ud til de andre var der selvfølgelig dukket en milliard mennesker op. Det var umuligt for os at komme frem til Neill-Wycik beboerne, hvilket selvfølgelig irriteret mig ret så meget siden de stod ret tæt på scenen. Damn those Scottish girls and their drinking habits!! I stedet fandt vi os en plads nær storskærmen, så når vi nu ikke kunne se scenen – på trods af vi kun stod 50-75 meter fra den, så kunne vi i det mindste se storskærmen. Men koncerten var jo fantastisk, når først hun gik i gang kunne man ikke beholde de sure miner ret længe ad gangen, havde konstant kuldegysninger fordi hun bare synger så godt! Koncerten varede 50 minutter, og hun sang både gammelt og nyt, så alt fra Destinys Child til hendes nyeste album, samt hun og hendes dansere fyrede den max af med diverse dancemoves. Det skal nævnes det her, der var KUN kvinder på scenen, kvindelige dansere, kvindelige musikere – Go Girl Power. Ja, det var fantastisk! Endnu bedre fik jeg det da jeg kom hjem igen og fik snakket med mine unit-bodies, de havde ikke kunnet se en pind. For mange høje mennesker til at de kunne se scenen, og de havde stået for meget til den ene side så de kunne slet ikke se storskærmen. Man skal aldrig hovere, men nej hvor blev jeg dog glad da jeg hørte de andre ikke havde set en sk… Jeg havde været så irriteret over at jeg ikke kunne komme op foran igen og havde måtte ”nøjes” med at følge koncerten på storskærmen at det næsten havde ødelagt hele oplevelsen, men da det viste sig at vi havde stået endnu bedre forsvandt min vrede som duggen for solen
Næste dag var det John Mayors tur. Jeg kendte ham egentlig ikke, troede jeg, så tog egentlig kun med fordi det igen var gratis. Og endnu engang tog vi tidligt af sted for at få et godt sted at stå men lille Karina kan bare slet ikke klare at stå op så længe ad gangen og da slet ikke 2 dage i træk. Hun får ondt i fødderne!! Dvs. utålmodigheden begyndte så småt at trænge sig på og den blev kun værre da artisten besluttede sig at være næsten 20 minutter forsinket. Hader de her celebrities der tror de kan gøre lige hvad der passer dem Som sagt kender jeg ikke John Mayor særlig godt – pt. kan jeg kun komme på et nummer ”Your body is a wonderland”, så med ømme fødder og følelsen af en lille bitte smule kedsomlighed (sorry guys) var dette en MEGET LANG koncert! Ikke desto mindre må jeg dog give ham lidt ros, den mand ved sørme hvordan man spiller guitar. Det var da helt fantastisk når han gik i selvsving med sine ”små” guitar soloer. Jeg er sikker på at hvis jeg lærte hans musik bedre at kende vil jeg sætte større pris på hans koncerter en anden gang, og han er da også en lille charmetrold – dog ikke i samme stil som Gavin Degraw i Tivoli tøser, så mon ikke jeg skulle til at låne cd’en af Fabian…det tror jeg nok!

1 Comments:

At 3:34 PM, Leah said...

Selvom det er gratis behøver man jo ikke blive der under hele koncerten - især ikke hvis det betyder, man påfører sig selv unødvendig smerte.

 

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home