TØMMERMÆND!!

Onsdag: Store tømmermændsdag!!!

Puha, havde helt glemt hvor hjælpeløs og ynkelig man bliver når man har tømmermænd. HELDIGVIS har vi fjernsyn på værelset…det hjælper altidJ

Nå, men tirsdag var en herlig dag, det var også en meget dyr dag, hehe… Vi tilbragte stort set hele dagen på Times Square. Vi havde besluttet os for at vi ville ind og se et Broadway Show, og havde fået at vide dagen forinden af en hjemløs (?) at vi skulle møde op i god tid hvis vi ville købe billetter. På selve dagen kan man købe førsteklasses billetter til halvpris, godt initiativ, før i tiden lå kontoret i et af tårnene i World Trade Center, men det er af gode grunde rykket op på 46th Street. Vi havde fået at vide at kontoret åbnede kl. 14.00, men vi skulle komme i god tid, den hjemløse sagde vi skulle komme ca. kl. 13.00. Da vi regnede med han havde sagt det til alle de andre også, smuttede vi derhen ca. 12.30 bare lige for at se om der var dannet kø endnu, og det var der selvfølgelig. En små 100 mennesker stod pænt i en lang linie. Det tog ca. en time til halvanden og så stod vi med 2 broadwaybilletter, men bestemt ikke til den pris vi havde forestillet os. Vi kunne ikke huske hvad billetterne kostede til fuld pris, og var heller ikke helt klar over at man ”kun” måtte købe de dyre billetter og havde derfor forestillet os at vi skulle med max $40 hver….billetterne kostede $56 plus gebyr, dvs. ca. 325 kroner, ikke fordi det er dyrt men vi havde måske forestillet os 100 kroner billigere. Men hva’ så, det er jo ikke hver dag man er i New York, en undskyldning vi efterhånden er begyndt at bruge oftere og oftere;o)

Dernæst gik vi ud for at shoppe. Durita ville gerne kigge på sko og jeg ville gerne finde et par shorts. Selvom New York er en by, der har alt, så er det godt nok svært at finde!! Vi vandrede frem og tilbage, op ad den ene gade og ned af den næste – hvilket vi har gjort så mange gange før. Og alle de butikker vi havde set på andre dage kunne vi selvfølgelig ikke finde. I sådanne situationer kunne jeg godt bruge nogle med en lidt bedre stedsans OG hukommelse end jeg harJ Plejer jo altid at rejse med min kære familie, der har styr på sådan nogle ting, for det meste…
Anyways, vi tumlede ind i en skoforretning, der reklamerede med billige sko – ikke altid tilfældet!! Mens Durita prøvede fornuftige flade sko, forelskede jeg mig i et par frække, meget høje stiletter. Da jeg havde gået lidt rundt, som katten om den varme grød, kom der en salgsperson hen til mig og spurgte mig hvad størrelse sko jeg brugte. Jeg forklarede ham at jeg ikke havde råd (de kostede $119,95 ekskl. skat, ikke så dyrt igen for et par sko, men jeg havde jo også lige købt broadway billetter og de smertede stadig… )Men han sagde ”Sweetie, I’ll make you an offer you can’t refuse!”. Jeg prøvede skoene, stolperede rundt nogle minutter, kunne tydeligt mærke hvor lang tid det egentlig er siden jeg sidst har gået i andet end sandaler og klipklapper, men de så jo fantastiske ud!! Okay, jeg køber dem, og han svarer ”Sweetie, I knew you would!”, virkelig sjov person. Det ’special offer’ han ville give mig lød på $110 inkl. Skat, men da jeg skulle betale blev det pludselig fuld pris. Jeg sagde til ekspedienten at det ikke var den pris salgspersonen havde lovet, ekspedienten sagde at den pris slet ikke kunne lade sig gøre fordi blablabla….noget med at man død og pine skal betale skat hvis beløber overstiger $110 osv. men han kaldte salgspersonen over for at få opklaret sagen. Jeg fik den pris jeg havde fået lovet, og salgspersonen fik et rap over nalderne…”don’t do that again” - kunne slet ikke lade være med at sige til ham da vi gik ud igen ”I’m so sorry…” men det var jo ikke min skyld!
Godt så, Durita (og mig) havde købt sko, så kom jagten efter et par shorts til mig, og det kunne jo ikke være anderledes end at vi gik i H&M, skægt at finde præcis det samme tøj herovre som i Danmark. Job done og så tog vi tilbage til vores Hostel for at finde gå-i-byen tøjet frem og forsøge at gøre os lidt lækre….mission impossible, I know…SHUT UP!!!

Vi skulle ind og se ”The Producers”, et stykke skrevet og instrueret af Mel Brooks, alle tiders mand! Handlede om Broadway producers, der ville tjene penge på at lave det værste show ever – hvilket selvfølgelig bliver en succes, de bliver opdaget og kommer i fængsel. Showet, der skulle være en sikker fiasko, hed ”Springtime for Hitler”, og skulle vise den virkelige side af Der Fuhrer – en glad, dansende og syngende mand. Vigtigt: perioden foregår lige efter 2. verdenskrig, ikke et heldigt tidspunkt for nazi-sympatisører… Men det var meget underholdende, og i den brochure vi havde fået omkring stykket var der opslag om diverse restauranter, deriblandt et lille hyggeligt cubansk sted, der var berygtet for deres mohito…der måtte vi jo selvfølgelig hen!!
By the way, de nye frække sko jeg købte tidligere på dagen udholdt jeg i metroen, da vi skulle spise aftensmad, turen hen til teatret og så røg de af! På lidt over en time havde jeg også kun fået 3 vabler samt meget meget ømme fødder…. Men jeg lover jer, når jeg kommer hjem igen vil jeg slet ikke kunne mærke det når jeg har de sko på (det håber jeg virkelig…. )
Priserne mindede meget om de danske barpriser, dvs. lidt dyrt, men man er jo i New York, man er ung…. Vi lavede den aftale at man ikke måtte købe den samme drink 2 gange…mums! Da vi havde siddet der et par timer og slubret den ene drink efter den anden, samtalen der blev mere og mere levende og fjollet, skulle baren selvfølgelig lukke…typisk. Men vi blev henvist til baren lige ved siden af, Rosies. Åååhhh…synes tømmermændende kommer tilbage bare ved tanken om i går…
Nå men vi gik op i baren, bestilte 2 drinks og fortsatte hvor vi slap. Hvad vi ikke vidste var, at the two ”gentlemen” ved siden af havde bedt bartenderen om at lave vores drinks double up, hmmm.. Vi faldt i snak med dem, to meget succesrige herrer, der ejede jeg ved ikke hvor mange nationale og internationale selskaber, men de var skam meget hyggelige. Mens vi sad der blev Durita mere og mere stille…mere og mere dårlig….smuttede på toilettet oftere og oftere….og ganske akut måtte vi ud i en taxa hjem;) Nej, Durita havde det bestemt ikke godt! I taxaen begyndte Durita at kalde på Ulrik, hvilket i Danmark er et sikkert tegn på at man skal ud af taxaen hurtigst muligt mm. Man vil betale en dejlig bøde. Så os ud af taxaen mens Durita forsøger at f styr på sig selv, efter et stykke tid forsøger vi en ny taxa, og denne gang når vi næsten helt hjem. To minutter før vor bestemmelsestid bliver det kritisk igen, vi når ud af taxaen og går det sidste stykke hjem. Nu skal jeg jo slet ikke lyde hellig eller noget, jeg var bestemt heller ikke ædru, bare ikke dårlig – på det tidspunkt… Da jeg havde smidt Durita op på værelset går jeg på jagt efter nogle friske unge mennesker på hostellet der har lyst til at feste videre, men det eneste jeg finder er den kære ejer af hostellet, hvilken jeg absolut skal snakke lidt med. Ikke helt klar over hvad jeg har sagt til ham, men jeg er ret overbevist om han ikke var i tvivl om hvilken tilstand jeg var i! Heldigvis har jeg ikke mødt ham i dag. Måtte også gå meget pludseligt da min reaktion på de mange drinks pressede på….det var lidt som om værelset begyndte at snurre…ja den fornemmelse kender I jo nok;o)
Så dagen i dag var dømt til stene fjernsyn, sove, (ulrik) og have rigtig ondt af mig selv. Men det var en sjov dag i går!

Det skal ikke være en hemmelighed at Durita og jeg har haft lidt problemer med at finde diverse gå-i-byen steder, det er jo ikke ligefrem fordi de reklamere med det på samme måde som i Danmark med et lille Carslberg skilt, og sjovt nok, da vi gik ud for at finde noget aftensmad her tidligere, var der barer over det hele, hvilket ikke var særligt fristende. Faktisk ret afskyeligt…men der er jo en dag i morgenJ


For resten, jeg kan forstå nogle har været lidt i tvivl, hvem er hende Durita egentlig?
Durita er en fra mit studie, som, ligesom jeg, skal tilbringe et semester herovre på den anden side af Atlanten. Hun skal dog til Washington hvor jeg tager til Toronto. Vi havde aftalt hjemmefra at tage lidt tidligere af sted og få set New York inden skolen starter. Så ved I detJ
Love U All
Knus Karina