Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at brokke mig lidt!
Hvordan kan det gå til at jeg går fryser når temperaturen måler 25-35 grader? Det skal jeg sige jer og med et ord: Aircondition!! Ikke nok med det, den er skruet umenneskeligt meget ned. Mens temperaturen udenfor er 30 grader er den indenfor max 7 grader, og jeg lyver ikke!!
Da Durita og jeg fjollede rundt i New York skiftede man mellem at svede halvt ihjel eller dø af kulde. Og desværre havde man jo ikke fornuft nok til bare at tage en trøje med, nej for det er jo sommer! Om sommeren gælder det jo om at have så lidt tøj på som overhovedet muligt. Så når vi var helt forfrostne inde i en eller anden foretning eller i biografen gjaldt det om at komme uden for "for at kunne holde varmen". Det lyder jo helt absurd, men sådan var det, og sådan er det også i Toronto. Selv i bilen hjem til fætter Jørgen fortrød jeg, at jeg havde taget shorts og sandaler på, HELDIGVIS havde de ikke sat aircondition til i huset, så jeg klarede den.
Jeg har rendt rundt i det største shoppincenter jeg nogensinde har set idag, det selvsamme jeg har omtalt tidligere. Det er et underjordisk center, mener nok det hedder Eaton. Anyways, superstort, jeg frøs stadig 2 timer efter jeg var kommet ud af centeret...jagtede solsiden af vejen hele vejen tilbage til hostel.
Og hvad sker der for stikkontakterne herover? En ting er at de ser helt anderledes ud, så man skal have diverse forlængerledninger osv. Men der kommer kun halvt så meget strøm ud!! Jeg har ikke haft min mobil i over en uge, fordi jeg ikke kunne lade den op, mit troværdige vækkeur:o) De dage jeg har skullet noget vigtigt har jeg vågnet en milliard gange for at være sikker på ikke at stå forsent op. Ikke specielt en sund skønhedssøvn, og man bliver møgtræt af det resten af dagen. For hvad sker der for vækkeurene i Nordamerika. Den har nogenlunde de samme knapper som et typisk dansk vækkeur, alarm, timer, minutter, snooze (og radio), men ingen aktiveringsknap. Det er umuligt at sætte vækkeuret til at ringe, jeg kan godt sætte tiden men ikke om jeg kan få det til at ringe. OG helt ærligt, det burde da ikke være så svært!!
Tilbage til stikkontakterne med halv styrke, min hårtørrer....det tager en halv krig at tørre mit hår!! Det er lige før det er hurtigere slet ikke at tørre det!
Og så har jeg skiftet værelse, en gæst havde booket hele etagen jeg boede på. Nu større værelse og større seng, men intet køkken eller badeværelse. Jeg bor nu i stuen og kan bruge badeværelset i kælderen (som ikke kan låses) eller det på 2. sal (der har jeg ikke været endnu). Ikke nok med det, min nabo - som har enerettighed på det toilet der hører til mit værelse!!! - har 2 hunde, og de larmer!! Plus jeg kan høre ALT hvad han laver, jeg ved i hvert fald han har et køkken, og så kan han godt lide at gå rundt og synge. Og så internetforbindelsen møgdårlig her!!
Men det er okay, sengen knirker ikke lige så meget, og det drejer sig kun om 2 overnatninger...snøft, jeg skal nok klare den! :oD
Puuhh, det var godt at komme af med al den galde, den har efterhånden hobet sig op. Just so you know, jeg har købt en ny oplader så nu virker min mobil igen. I kan altid få fat på mig, men overdriv nu ikke....for det er vist nok mig der betaler;-)

1 Comments:
Der er kun en løsning på dit a/c problem, som jeg kun kender alt for godt. Hav altid en sweater med, når du skal ud. Gå altid med lange bukser, med mindre du ved, du skal side i solen i længere tid. Det er den eneste måde, du kan undgå at fange en forkølelse på.
Post a Comment
Links to this post:
Create a Link
<< Home