Monday, August 28, 2006

Hey..

De kommer lige en masse updates, men jeg har haft lidt problemer med internettet i New York. Nu er jeg vel ankommet til Toronto, har internet på værelset så det giver mig lidt mere tid også...

Torsdag tog vi det stille og roligt, sov længe og besluttede os for at gå på museum. Der havde været alletiders billede af en politi matrone i subwayen som jeg har moret mig over hele ugen, så hvad ville være naturtligt end at tage på politimuseet:)

Og i tilfælde I er i tvivl, så er matronen hende til venstre (Durita er til højre, så ved I hvem det er jeg har rejst med!), billedet stammer fra 1911...var slet ikke klar over de stadig brugte korset dengang..
Men det var faktisk meget skægt, politimuseet kunne berette om de første "politibetjente" i 1600-tallet og frem. Om de første politibille hvis horn lød "AAHHOOOGAAA!!". De første forbryderbilleder. Hvordan en venlig ung advokat (på 22!!!!) kom med et venligt forslag til politiet om at bruge sirener på deres biler. Dette venlige forslag blev taget op og vurderet som en god ide. (der var en avisartikkel om det..)

Dernæst gik vi lidt rundt på South Street Seaport, hvor The YogiLazer skulle til at gøre sin entre. En gøgler der kunne de mest fantastiske ting med sin krop...lidt klamt også, og derfor meget underholdende.
Herfra kunne vi se Brooklyn Bridge, og besluttede os for at gå over den, den er ret lang. Men god udsigt, og vi fik også nogle okay billeder af broen. Vi kender jo slet ikke Brooklyn, og var egentlig også ret trætte, eller det var jeg i hvert fald, så jeg var egentlig bare mest interesseret i at få noget at spise og så vende næsen hjem til Manhattan igen. Vi vidste at der løb en metro over ved den anden bro, som måske hedder Manhattan Bridge, har ikke lige undersøgt det, så vi gik derover, kunne ikke finde metroen, kiggede opgivende på broen og gik den lange vej tilbage igen.. Altså så lang er den heller ikke, havde bare virkelig ondt i fødderne og var meget træt. Derfor synes vi også vi havde fortjent en biograftur den dag. Vi så The Illusionist med Edward Norton, den skal I altså se, den er god. Vil ikke afsløre noget, men jeg kunne lide den og Edward er jo altid for cool!!


Lad mig se...fredag, tror ikke vi lavede noget så interessant om dagen, andet end at vi fik vasket tøj, men det var til gengæld også et højdepunkt! Vi fandt to søde små kinesiske damer der skule have 85 cents pr pund tøj, og så foldede de selvfælgelig også sammen. Tror næsten det er de bedste $5,50 jeg har lagt ud i NYC, mmmm rent tøj:o) Om aftenen gik vi på jagt efter en indisk restaurant og fandt den, mere lækker mad har vi ikke fået siden vi kom til NY. Bagefter skulle vi mødes med 2 piger fra CBS, 2 SPRØK'er (økonomi og sprog) og udforske nattelivet. Hvilket igen blev lidt af en fiasko, men af helt andre årsager. Vi mødtes på en irsk bar, hvor vi for min skyld gerne kunne være blevet resten af natten, men de to piger havde været ude og købe nye stiletter, der skulle luftes, hmmm lyder det bekendt? Så kan I nok også gætte hvad der skete senere.. (vabler, gå på bare fødder, no backup shoes;) hehe)
Vi stod næsten en time i undergrunden og ventede på et tog, da vi kom frem til diskoteket var det "all-asian night", så der kunne vi ikke være. Sammenlignet med de andre piger var jeg SÅ glad for mine flade komfortable sko da vi gik tilbage på jagt efter et andet sted, i regnvejr (og jeg havde været så smart at tage paraply med). Vi fandt et andet sted og sad der nogle timer...starten på aftenen havde ligesom ødelagt det hele, så jeg var ikke så opstemt..

Lørdag gjorde vi de sidste indkøb. Købte en lækker lille i-Pod, og den er virkelig lille, skulle ikke undre mig at jeg smider den væk på et tidspunkt.

Min tur til Toronto skriver jeg en anden dag, gider ikke lige skrive mere nu. Jeg skal besøge min fars fætter Jørgen idag, som bor lige uden for Toronto. Min far har ikke set ham siden 1969, så man kan vist pænt sige jeg er en smule spændt på denne lille familyreunion, men det skal nok blive hyggeligt.

Skriver snart igen, håber I kan overskue det hele;)
Knus Karina

1 Comments:

At 7:22 PM, Eva said...

Hej søde! Hvor er det bare sjovt og spændende at læse hvad du oplever! Jeg har fået pakket ned og skal endelig flytte ned på Theklavej i morgen! JEG GLÆDER MIG!!!! Ellers går det godt med skolen, træning, Thomas og arbejde på Megafon (super kedeligt). Men jeg bliver nødt til at arbejde indtil jeg er uddannet til at være instruktør. Det skal jeg i gang med den 15 sept. Glæder mig! Og så har Torgersen-pigerne endelig fået bestilt en rejse til efterårsferien: Rhodos :-) Det bliver super! Hav det godt sweetie! Knus og kram Eva

 

Post a Comment

Links to this post:

Create a Link

<< Home